Dansk andendagsgilde på Jágersro
Efter de fine danske resultater på Åbergs-dagen i sidste uge, fulgte danske heste og kuske op med nye triumfer i aftes på Jägersro.
Palermo Tårs, der virkelig har fået en nytænding efter den er blevet montehest, vandt sin fjerde sejr, selv om den måtte undvære sin faste partner Nicole Marsing.
Nicole Marsing er udelukket på grund af grov trængning i et løb på Bornholm – en udelukkelse, der slutter i dag.
Nu var det Åsa Svensson, der sad i sadlen på Palermo Tårs – Åsa Svensson er Sveriges førende monterytter – i fjor vandt hun ikke færre end 46 sejre!
Palermo Tårs (Storstadsbusen), der trænes af Steen Juul, sejrede sikkert i 1.14.6a/2140 m – præmie 25.000 SEK og i alt er det foreløbigt blevet til lidt over 150.000 kroner i indtjening i år.
Ken Ecce kunne vinde en start til mål sejr med egentrænede Quintesse (Varenne) i 1.16.5/2140 m volte – præmie 30.000 SEK og Kasper K Andersen kunne for anden gang i træk bringe Ray Damgård (Hr Siem) til sejr i 1.13.8a/1640 m – præmie 25.000 SEK. Ray Damgård trænes af Tomas Malmqvist.
Læs mere om aftenens løb på Jägersro på dette link – klik her