Dansen om Guldkalven på Mallorca
En aftale med det franske spilleselskab PMU betyder, at i stedet for at køre om den normale præmiesum på mellem 1.000 Euro og 1.500 Euro i løbene, så kan der på 20 løbsdage henover året køres om 7.000 Euro i hvert løb!
På Mallorca lægger man ikke skjul på, at havde man ikke fået et samarbejde med fransk travsport og PMU, så var det ilde ude med travsporten.
Det er hovedbanen Son Pardo, der har aftalen med PMU, der betyder at man modtager 3% af den franske omsætning.
Omsætningen på en løbsdag på mellem 2.0 – 2.5 millioner Euro – dvs. at der bliver et provenu på mellem 60.000 Euro – 75.000 Euro pr løbsdag og hovedparten af disse penge generes ud i væddeløbspræmier.
Du kan se programmet til onsdagens løb på Son Pardo på dette link – klik her
PMU har efterhånden lavet lignende aftaler med en række lande rundt om i Europa, og desuden har fransk travsport lavet aftaler om en assimileringsordning for heste med i alt 23 lande.
Det betyder, at har man en fransk hoppe, som man lader bedække i Frankrig af en fransk hingst, så kan føllet blive registreret i Frankrig såvel som i dets egentlige hjemland.
En sådan kan hest kan således starte i alle franske løb incl. deres veldoterede storløb samt det lands storløb, hvor den er født.
I 2013 blev der født i alt 283 sådanne føl i de lande, der har indgået aftalen med Frankrig.
Flest føl – nemlig 138 – i nabolandet Belgien, derefter følger Litauen med 30, Spanien med 15, Ukraine 13, Tyskland 10 osv.