Danmarks bedste morfader!
Er Speedy Herve dansk travsports bedste morfader i disse år?
Onsdag eftermiddag vandt Troubadour GK ned Henrik Lønborg 1. løb på NKI Racing Arena – den er efter Earthquake – Giselle – og Gisella har Speedy Herve som fader.
Det fik mig til at se lidt nærmere over Speedy Herve’s betydning som morfader i dansk travsport i disse år.
Speedy Herve er født i USA i 1981 og via Finland kom han til Danmatk, hvor han i flere år var en af vore bedste hurtigtravere for sin ejer Henning Olesen, Stutteri Brogård. Bl.a. vandt Speedy Herve Mesterskab for Danmark.
Speedy Herve var efter Speedy Somolli –Kenwood Duchess v Duke Rodney og han satte rekord 1.13.2 og tjente omkring 1.5 millioner kroner.
Ifølge Trav.dk fik han 384 afkom med C Super Chancen 1.13.6a – 1.273.983 kroner som den mest vindende – den blev eksporteret til Mallorca og Keegan 1.12.3 som den hurtigste.
Speedy Herve lavede ærlige og stabile heste, men de store årgangsheste lavede han ikke.
Det har hans døtre imidlertid sørget for – døtre som Hejsa Reerstrup, Ghana Roland, Tina Brogård, Farola, Sofie Reerstrup, Tante Møghe, Tina Brogård m.fl.
Førrst og fremmest Ghana Roland, der er moder til Derbyvinderen Stand and Deliver (Kadabra) 1.12.4 og Hejsa Reerstrup, der er er moder til Danmarks-rekordholderen Obi-Wan (Ganymede) 1.09.9 samt dennes halvbroder Ray-Ban (Korean) 1.11.3.
Speedy Herve er også fader til Kriteriumsvinderen Hennessey 1.13.0 – 1.4 mio, (exp. Sverige) samt den stærke Ophoto Brogård 1.13.0 – 720.000 kroner.
Det er også Speedy Herve, der er morfader til stayerkogen Equator Damhus (Carmody Lobell) 1.13.6 – 1.6 mio. kr, Mønster (Frisky Frazer) 1.12.1 – 170.000 Euro, der er exporteret til Finland, samt til JVB 4års Grand Prix-vinderen Per Mento (Buvetier d’Aunou), eksporteret til Frankrig, Årets 2-åring 2013 White Russian – vinder af Dansk Opdrætningsløb m.fl.
I alt findes der 183 føl i Dansk Travsports Centralforbunds register, der har Speedy Herve som morfader – 80 hopper – 103 hingste.
Det er klart bedst at have en hingst med Speedy Herve som morfar, idet de i snit har tjent 169.638 kroner, mens hopperne halter noget efter med 33.450 kroner.
Nærmest Speedy Herve som en excellent morfar kommer New Quick – den ser på vi en af de nærmeste dage.