Dagens videoklip – ren Morten Korch
Det er ren nostalgi i det klip, vi har valgt at vise i dag. En scene fra filmen De Røde Heste fra 1950.
Det var en Morten Korch-film og klimaks i filmen er da Junker kørt af Ole Offer vinder Derbyet i Charlottenlund.
Der er herlige løbsklip, der viser Charlottenlund Travbane på den tid. Den gang kørte man højre rundt og tilskuerpladserne var fyldt til bristepunktet.
Den gamle ”sporvogn”, der nu er revet ned, ser man også.
Folkekære Poul Richardt er selv i sulkyen bag den på det tidspunkt 14-årige Game Warden.
Game Warden var en amerikaner, der i 40-erne satte sit store præg på den danske hurtigklasse, og siden blev en meget nyttig avlshingst. Man kan sagtens finde dens blod hos nogle af vore dages travere
Poul Richardt blev i øvrigt så grebet af travsporten at han i flere år havde heste i træning – bl.a. den gode hoppe Cliquot hos Jørgen Olsen.
Og du ser klippet på dette link – klik her