Dagens video: The Great Grey Ghost
The Great Grey Ghost eller Silver skinned-flyer. Det var nogle af de kælenavner som travsportens måske allermest kendte hest nogensinde fik hæftet på sig og om hvem dagens video handler.
Du har sikkert gættet, at det er Greyhound, der er tale om.
Greyhound – født i 1932 – vinder af bl.a. The Hambletonian – satte 25 verdensrekorder og i 31 år var den verdens hurtigste traver som indehaver af verdensrekorden på 1.11.6. – Først i 1969 blev denne forbedret, da Nevele Pride i et rekordforsøg løb 1.11.4.
Greyhound, der blev kastreret allerede som åring, opnåede en enorm popularitet i USA og efter hans væddeløbskarriere valfartede fans til hans stald, for at se den legendariske traver, der med årene blev helt hvid.
Du ser dagens video på dette link – klik her
På travmuseet i Goshen i USA står en figur af en skimlet travhest. Gennem årene har der været indgået mange væddemål, om det var en udstoppet Greyhound.
Men det er det ikke.