Dagens video: Det sidste Hambletonian
I 1980 blev det sidste Hambletonian Stake afviklet i DuQuoin i Staten Illinois og siden har det været kørt på The Meadowlands.
Det blev en meget emotionel affære – ikke blot fordi, det var en æra der sluttede, men også fordi løbet vandtes af Billy Haughton med Burgomeister.
Burgomeister var ejet af Peter Haughton – Billys søn, der ulykkeligvis var død i en billulykke om vinteren, blot 25 år gammel.
Peter Haughton havde trods sin unge alder manifesteret sig stærkt i amerikansk travsport, og på The Meadowlands besluttede man at opkalde et stort 2-årsløb efter ham, Peter Haughton Memorial, der afvikles den dag i dag og er verdens største 2-årsløb.
The Hambletonian Stake havde været afviklet på DuQuoin i forbindelse med et kæmpemæssigt dyrskue siden 1957.
Du kan se videoen på dette link – klik her
Læs mere om løbet på dette link- klik her