Dagens travquiz 23. februar
Dagens trav-quiz indledes igen med svaret på gårsdagens spørgsmål:
Efter Charlottenlund Travbane og Klampenborg Galopbane var i gang begyndte væddeløbssporten at brede sig ud over landet, og fredagens spørgsmål var:
Hvor blev landets tredje permanente væddeløbsbane lavet?
I Taarnby
Ja, det var i Taarnby man i 1922 anlagde Danmarks tredje permanente hestevæddeløbsbane, Amager Traverbane. Det var en kreds af hesteejere, der var utilfredse med forholdene på Charlottenlund Travbane, der tog initiativet til at lave en bane på Amager. Amager Traverbane blev lavet som en 1200 meter bane og der blev kørt venstre om, hvor der blev kørt højre om i Charlottenlund Travbane.
I mange år skiftede man med at afholde løb på de to baner, således man f.eks. først kørte et meeting på Charlottenlund, derefter på Amager, så tilbage på Lunden, så Amager igen.
Det var helt klart en uholdbar situation, for kostede al for mange penge i dobbelt administrattion samt vedligeholdelse af to baner m.m.,og på et tidspunkt fremkom ideen om at lave en ny fælles travbane et sted i Stor-København.
Og det er dagens spørgsmål:
Hvor skulle denne nye væddeløbsbane ligge?
I Ishøj
Ved Ølstykke
I Brøndby