Dagens danske
Tirsdagen bød på dansk kuskesejr på Jägersro og to danskfødte hopper, der sejrede i Norge. Desuden en afkomssejr på Jägersro til en danskopstaldet avlshingst, der ikke har så mange afkom endnu.
Jørgen Lorentzen, der en overgang var træner på Nykøbing F Trav, har i efterhånden mange år været træner ved Jägersro, og han driver en ret stor stald med 29 heste – fortrinsvis ungheste.
En af hans startheste er den franske Sing of Mars, som vi har set flere gange på Lunden. En stærk hest, men også en ustabil hest.
I aftes leverede Sing of Mars sin hidtil bedste præstation i karrieren, da den med Jørgen Lorentzen i sulkyen vandt over 2640 meter auto på Jägersro i 1.14.9a/2640 m efter at have tilbagelagt den sidste kilometer efter 1.14.0.
Sing of Mars er efter den ikke særligt kendte hingst Lutin Malin, der er en Coktail Jet-søn, og det borger jo normalt for kvalitet. Moderen er efter Extreme Dream
Sing of Mars tog nu sin sjette sejr i karrieren – den var 30.000 SEK værd, og præmiesummen er nu på 188.425 SEK:
I dette løb var Rex O’Malley med Rene Jonassen i øvrigt nummer fire i 1.15.4.
Vil du læse mere om Jørgen Lorentzen og hans stald er adressen på hans hjemmeside http://www.teamlorentzen.se/
På Jägersro var der også afkomssejr til Beardmore, der er opstaldet i Nordjylland ved Vivi Nielsen til 0 + 8.000 kroner.
Det var den nu 5-årige Icebear, der vandt karrierens 6. sejr i 23 starter – vindertiden fin med 1.14.8a/1640 m.
I Sverige har Beardmore 9 afkom i 2008-årgangen, og de otte har startet og den sidste er godkendt i prøveløb – tre har vundet mere end 100.000 kroner
I Norge var 5-årige Runaway C N (Chipmate) storfavorit i Lunchtravets 1, afdeling på Bjerke, og hun vandt da også i 1.167a/1609 m – præmie 12.000 kroner. Det var tredje sejr i karrieren til Runaway CN, der blev solgt til Norge i efteråret.
Om aftenen stod Petra K (Archduke Kemp) for en overraskende sejr på Forus, da den sejrede i 1.20.2/2040 m og til odds 45,39.
Det var da også første gang siden april 2011, at Petra K skar målstregen som vinder.
–