Credit Winner er hot i Harrisburg
Credit Winner-afkom var stærkt efterspurgte, da verdens største travauktion i Harrisburg i går blev indledt. 12 afkom efter American Winner-sønnen blev solgt til en gennemsnitspris af 114.583 dollars.
Dyreste afkom efter Credit Winner var en hoppe, Katniss, der er helsøster til den gode Dejarmbro 109.8 – vinder af 1.1 mio. dollars. Den solgtes for 260.000 dollars.
Dyreste traver kostede 300.000 dollars. Det var hingsten Canepa Hanover, der er efter Muscle Hill – Cressida Hanover. Cressida Hanover har tidligere født Triple Crown-vinderen Glidemaster 1.09.1 – 1.9 mio. dollars. Jimmy Takter købte.
16 afkom efter Muscle Hill blev solgt til en gennemsnitsris af 79.094 dollars – så hingsten er kommet bedre fra start, end han gjorde i Lexington.
Det kan man derimod ikke siden om den regerende championhingst, Cantab Hall, som havde 7 afkom, der blev solgt til gennemsnitspris af 43.286 dollars, og det kan blive svært at nå op på gennemsnittet på over 80.000 dollars fra Lexington.
Gennemsnitsprisen på auktionen totalt steg med flotte 22.1% i forhold til i fjor.
Gennemsnitsprisen for travere alene blev på 67.286 dollars – fordelt med 64.119 (67 hingste) og 74.129 (31 hopper)
Her er nogle flere gennemsnitspriserne for hingstene efter den første dag:
Andover Hall – 7 afkom – 58.143 dollars
Donato Hanover – 10 afkom – 64.300 dollars
Kadabra – 7 afkom – 60.286 dollars
Muscles Yankee – 8 afkom – 72.125 dollars
Muscle Massive – 13 afkom – 49.385 dollars
Auktionen fortsætter i eftermiddag kl. 16.000 dansk tid, og kan følges live på www.theblackbook.com