Commander Crowe vs. Rapide Lebel
På lørdag afvikles Prix de l’Union Europeenne på Vincennes i Paris. Løbet har en præmiesum på 160.000 Euro, og går over distancen 3.000 meter.
I dette løb gør Commander Crowe (s) årsdebut. Hesten er nu i træning hos en af Frankrigs bedste, Fabrice Souloy, som i sidste uge fortalte pressen, at han tror ”Kommandøren” vinder alt i år!
Inden vinterpausen vandt Commander Crowe et stort Montéløb på Vincennes i tiden 1.11,4/2.175 meter. En sejr der indbragte 574.695 SEK.
Commander Crowe får ingenting foræret. På startlisten findes således Rapide Lebel, som har vundet sine syv sidste starter i træk, og som har fordel af den lange distance. I sidste start vandt han let i 1.12,7/2.700 meter, og tidligere har Rapide Lebel vundet i Nantes over 3.025 meter i flotte 1.12,9.
Startlisten:
1. Quela Rive – Dominik Locqueneux
2. O’Donnell – Nicolas Roussel
3. Queroan de Jay – Axel Lenoir
4. Quilon du Chatelet – Franck Nivard
5. Fabrice Axe – Benoit Robin
6. Opaline d’Atout – Fabrice Souloy
7. Private Love – Mathieu Abrivard
8. Rapide Lebel – Eric Raffin
9. Obelo Darche – Pierre Levesque
10. Nuit Torride – Bernard Piton
11. Nelumbo – Franck Blandin
12. Commander Crowe – Julien Dubois
Efter denne start er planen, at Commander Crowe går mod en start i Grand Prix du Sud Ouest, Toulouse den 10. april eller Olympia Travet på Åby den 16. april.
Commander Crowe har gjort 52 starter, og vundet 37 løb. Præmiekonto er 10.914.658 SEK., hvilket svare til 209.897 SEK. i snit pr. start.