Commander Crowe til Olympiatravet
Commander Crowe ved sejr på Lunden for Peter Ingves.
Åby Travet har uddelt det andet og sidste wild card til Olympiatravet og det gik til Commander Crowe, der skal køres af Christophe Martens.
Svenske Commander Crowe (Juliano Star), der er i træning i Frankrig hos Fabrice Souloy, fik det sidste wild card til Olympiatravet, og dermed er det også klart, at Wishing Stone ikke kommer med i feltet den 21. april.
Commander Crowe har startet to gange i denne sæson.
Han sejrede i et intetsigende løb i Kuurne i Belgien den 21. februar, for så at galopere fra start den 3. marts på Vincennes i Prix de l’Union Europenne over 3000 meter.
Commmander Crowe står fortsat anmeldt til Prix Jamin på fredag på Vincennes – det er et løb om 110.000 Euro og den velvoksne distance 3525 meter.
Her skrives endeligt til start i morgen formiddag.