11 apr2012
Commander Crowe blev hjemme
Commander Crowe blev ikke skrevet til start i Prix Jamin på Vincennes fredag aften og går altså direkte til Olympiatravet.
Der blev skrevet endeligt til start til Prix Jamin kl. 09.30 onsdag formiddag, og Commander Crowe var ikke blandt de 13 heste,der blev anmeldt til løbet, der afvikles fredag aften på Vincennes.
Commander Crowe går således direkte til Olympiatravet, hvortil den svenskfødte vallak fik et wild card i går.
I Prix Jamin, der afvikles over 3525 meter og med en samlet præmiesum på 110.000 Euro, mødes bl.a. Quaker Jet, Roi de Lupin, Main Wise As, Rodrigo Jet m.fl.