Come-back til Svend Aage Jensen?
En dom, der netop er faldet i en tysk retssal kan betydning for alle de travkuske herhjemme, der er ramt af 70-årsgrænsen, f.eks. Lundens 4 gange champion Svend Åge Jensen, der har passeret de 70 år, og som fortsat træner flittigt hver eneste dag.
For nogle år siden vedtog det europæiske travforbund, at ingen travkusk kunne få fornyet sit kørelicens ud over det fyldte 70 år.
Nu har den 72-årige tyske travtræner Edelbert Ohmer imidlertid fået byretten i Berlins dom for, at det tyske centralforbund, som eneste travforbund i Tyskland, ikke må have denne grænse, og at Edelbert Ohmer skal tildeles licens.
Herhjemme har vi samme regler som i Tyskland, og det har ærgret flere kuske, at de, selv om de var ved godt helbred, måtte afstå fra at deltage i løbene.
Ja, meget apropos talte jeg tidligere på ugen med den fynske hesteejer, Jørgen Juul, Stald Trille, der gav udtryk for sin store frustration over netop, at han ikke måtte køre travløb længere på grund af sin alder, selv om han i fineste fysiske form.
I Tyskland får Edelbert Ohmer nu sin licens, men sagen er dog ikke færdig endnu.
Nu skal ”Landgericht Berlin” også se på sagen, og følger de byretten, og giver Edelbert Ohrmer medhold, så får sagen ikke blot konsekvenser for tyske travkuske, men for alle travkuske i et UET-land, herunder Danmark.