Christina og Having overraskede
Der var lagt op til en dyst mellem de to franske heste Pince de Montfort og Safari Dream i Monteeliten, men de blev begge snydt at den danske mester Having Said That med Christina Lindhardt, der sejrede sikkert i 1.11.2a/1609 m.
Næsten 30 gange pengene.
Tiltroen til Having Sad That med Christina Lindhardt var ikke den største i monte-eliten på Solvalla.
Men Skive-parret satte alle konkurrenter skakmat ved at vinde sikkert i 1.11.2a/1609 m
Franske Safari Dream med Elisabeth Allaire sørgede for tempoet fra start og lagde sig alene i spidsen med omkring 20-30 meter ned til Having Said That, der lå på en tredjeplads.
Safari Dream var fortsat i spids efter kilometeren, men så var det at Christina Lindhardt overraskende kunne sende Having Said That op til Safari Dream og opløbssvinget rundt gik parret let forbi til føring.
Nu var det spørgsmålet om Prince de Montfort kunne nå frem, men den var på en umulig opgave.
Having Said That var forsvundet og vandt sikkert.
150.000 SEK i førstepræmie.
– Jeg har svært ved at forstå det – det er helt uvirkeligt, sagde Christina Lindhardt efter sejren.
– Ja, på forhånd håbede vi på at han kunne tage en god præmie – de franske heste er jo normalt meget skrappe. Det her er utroligt, sagde Christian Lindhardt.
Having Said That betalte 29,67 i vinderodds og 2,83 i Plads.
Selv om Having Said That og Christina Lindhardt var overlegen, så fik Christina brugt pisken forkert, og det indbragte hende en bøde på 3.000 SEK.