Check Me Out fik sin revanche
Efter to nederlag i træk til Win Missy B i Canada, fik USA’s mest vindende to-åring i denne sæson, Check me Out revanche i nat på The Red Mile.
Blandt de amerikanske 2-årige hopper er der ingen tvivl om, at såvel Check Me Out (Donato Hanover) som Wi n Missy B (Conway Hall) rager et stykke op over konkurrenterne.
Det fik man et nyt bevis på i torsdagens første af tre afdelinger i Bluegrass Stakes på The Red Mile.
De to hopper, som jo nærmest må siges at være ærkerivaler, startede senest på Mohawk i Canada, hvor Win Missy B vandt såvel forsøg og som finalen ugen efter – begge gang med Check me Out på andenpladsen.
Men i nat fik Check me Out med Tim Tetrick revanche.
I opløbet var det udelukkende en dyst mellem disse to talentfulde hopper, der var adskillelige længder foran feltet.
Win Missy B havde overtaget føringen med 1000 meter tilbage fra Check Me Out og førte i et ganske godt tempo.
På opløbshjørnet trak Tetrick Check me Out ud til angreb – og så gik det afsted ned mod mål.
Check me Out så hele tiden stærkest ud, og hun sejrede da også i 1.10.6 – en tangering af Win Missy B’s sæsonrekord for 2-årige hopper.
Win Missy B nummer to, slået med to-trekvart længde, og så var der meget langt ned til Lady Andi (Andover Hall) med Yannick Gingras.
Der var 54.500 dollars i førstepræmie til Check me Out, der nu har tjent 468.007 dollars – hun har startet 11 gange og vundet 9 sejre – ja, det er kun Win Missy B, der hidtil har fået ram på hende.