Check Me Out besejret
Merrie Annabelle-vinderen Check me Out måtte i nat indkassere sit første nederlag i karrieren, da Win Missy B nedspeedede hende i en indl. afdeling af det canadiske storløb, the Peaceful Way på Mohawk.
Check me Out (Donato Hanover) med Tim Tetrick i sulkyen var spillet helt ned til odds 1.15, og da parret gik frem til føring efter 800 meters kørsel troede de fleste nok at løbet var afgjort.
Win Missy B (Conway Hall) med Trevor Ritchie, der havde ført fra start og havde afgivet føringen, havde imidlertid fået samlet kræfter til et sent angreb i opløbet og kort før mål nåede den forbi Check Me Out til sejr i 1.12.5. Samme tid fik Check me Out også.
Det var som nævnt karrierens første nederlag til Check Me Out, der vandt sine første otte starter.
De to øvrige afdelinger vandtes af hhv. Superstar Hanover (Cantab Hall) med Jimmy Takter i 1.12.9 og af Aunt Mel (Yankee Glide) med Tim Tetrick i 1.13.4.
Der er finale lørdag den 17. september, hvor den samlede præmiesum er på 447.000 dollars