Chancevurderinger fra Anders Pedersen
Efter en flot sejr i går på Lunden med Pronto (billedet) er Anders Pedersen i eftermiddag på plads på Billund Trav. Her sender den unge Aalborg-træner tre heste til start.
Hestene får følgende ord med på vejen:
3. løb 6 NOCK BROGÅRD
– Han fik startgalop senest. Går ellers fornuftigt i øjeblikket. Her gælder det om at komme af sted fra start, og så tåler han at lave noget undervejs. Tager en god præmie. Mindre pladschance.
5. løb 8 KINGO HYDRUP
– Gik senest okay i Norge – uden at imponere. Har trænet rigtig godt siden da, og går godt i Billund. Kan trods sporet være en luring i dag. SE OP!
7. løb 10 KIOWA
– Gik godt senest i Aalborg, selvom det ikke blev til præmie. Efter den start har han trænet okay – dog uden at være fantastisk. Er en til tider hidsig type, der bruger sine kræfter forkert. Køres forsigtigt i dag, og så må vi se, hvad det kan blive til.
Læs flere chancevurderinger – TRYK HER!