Championatskamp i Skive
Kampen om årets trænerchampionat i Skive er i skrivende stund en duel mellem Birger Jørgensen og Morten Friis, der begge er noteret for 16 sejre, men intet er afgjort endnu.
Knud Mønster (13 sejre), Christian Lindhardt (11) og Jeppe Juel (10) er således stadig med i topstriden, og især sidstnævnte har flere gode vinderchancer i aften, hvor Aalborg-træneren er tippet som vinder i tre af de otte professionelle løb.
Der er ingen oplagte emner som ugarderede i V5-spillet, selv både Oscar Vang (V5-1) og Petrea H (V5-5) står med rigtig gode chancer – om sidstnævnte udtaler Christian Lindhardt (som selv er udelukket og derfor overlader linerne til Jeppe Juel) på Skive Travs website:
– Petrea H vandt let forrige gang i Skive. Sidst blev hun sat af i dødens og dén start kan glemmes. Jeg håber, at Jeppe tidligt kan køre hende til spids og lykkes taktikken, tror jeg hun vinder!
I skrivende stund er der ingen ændringer til mandagens løb.
KLIK HER for at downloade programmet.