Centralisering?
Indsamling af træner/kuske/rytter-kommentarer til danske væddeløbsbaner burde samles ét sted!
Hvad mener Steen Juul om eftermiddagens chancer på Lunden, torsdag på NFT og søndag i Aalborg?
Få svaret på de respektive baners hjemmesider, men hvorfor skal det være så besværligt?
Carsten Bundgaard, Niels Jørgensen, Carsten Rabjerg m.fl. gør hver især en kæmpe indsats for at servicere spillerne ved at indsamle kommentarer fra et stor del af de startende heste – fortrinsvis travheste – men hvorfor samler man ikke funktionen ét sted?
Det ville være oplagt at placere træner/kuske/rytter-kommentarer til danske væddeløbsbaner på travoggalop.dk, men uanset hvad man beslutter sig for, ville det formentlig spare en masse tid og “besvær” for alle parter. Den aktuelle side ville i givet fald kunne opdateres løbende helt op til 1. løbs start på de respektive baner.
TravService.dk påtager sig gerne opgaven – Hanna Milling & Co. kender nummeret!