• HH Care
  • Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • Grandprix Hamburg 2021
  • Stutteri Dings 600x110 Feb21 (002)
  • internetauktion
  • Derby25
  • Enssnapshot 600x110px
  • Wishingstone 600x110px
  • Michaelturn 600x110px
  • aby yearling 2022

Simonis store dag

Jens Simoni den store triumfator på Lunden med fire sejre til stalden. Træneren tog selv en double med Ozzy Dalimo (foto) og Slim Shady.

Team Simoni havde fem heste til start i dag og med undtagelse af O’simoni kunne de alle vende tilbage til stalden med “friske laurbær”!

Første sejr sørgede fhv. træner Allan Neumann for i 2. løb – Hamble Crowns Hoppeløb – med sin egen Ominette Fønix (Mr Flirt), der efter et afventende løb i tredje par udvendig speede frem til sejr i tiden 1.20,3a/2000 meter. Only Magic lignede ellers vinderen ind på opløbet, men rullede kort efter over i galop, hvorefter Parma Dilli tog over, men på de sidste meter var Ominette Fønix altså bedst.

 

I det efterfølgende løb var Jens Simoni på pletten med Ozzy Dalimo (Confident Victory), der fik sejren da den førende Orkan Devil galoperede midt på opløbet. Sidstnævnte var førende undervejs, men havde store problemer med travet til slut og Max Nielsen formåede ikke at holde sin hest i trav til målstregen var nået. Ozzy Dalimo leverede en fin afslutning de sidste 5-600 meter og tog nu sin anden sejr i træk.

To løb senere sørgede Birger Jørgensen for tredje staldsejr til Team Simoni. Det lignede ellers længe sejr til hårdt betroede Jim Bob Diamant, der fik spids ud af første sving og så ud til at kontrollere løbet for Rene Kjær, men i opløbssvinget fik den danske verdensmester plads til angreb med Okruzek Simoni (Little Devil), der på de sidste meter kæmpede sig forbi til sejr i tiden 1.17,8a/1600 meter auto foran Jim Bob Diamant og Diva Spicy.


Ominette Fønix

Endelig var træneren selv igen selv først over stregen i V5-finalen med Slim Shady (Gidde Palema) efter føring fra start til mål. Favoritten New Stars sad længe fast i ryg på den førende. Nicolaj Andersen fik plads til angreb midt i sidste sving, men i dag var Slim Shady bare bedst og sejrede helt efter behag i sin første start i næsten ni måneder.

Double til Birger
Birger Jørgensen
noteredes også for en double, idet Århus-træneren også sejrede med Tomas Malmqvist-trænede Sigurd Speed (Deliberate Speed) med Birger Jørgensen i tiden 1.21,2/2000 meter efter føring fra start til mål.

Føring fra start til mål gjaldt det også for Anders F. Jensen bag Out Of Love (Mastery), der lige netop klarede sig i land i tiden 1.18,2a/1600 meter foran en stærkt afsluttende Disasterinmydream, der var meget tæt på at sikre Ekstra Bladets Travklub den første sejr.

Dagens bedste opløbskamp fik vi i 6. løb, hvor dagens største favorit Obsession på selve målstregen blev “pillet ned” af Marino T H (Action Hall) og Rene Kjær. Begge heste fik noteret tiden 1.16,5a/1600 meter og Marino T H – der trænes af Lunden-amatøren Kenneth P. Hansen – tog dermed sin anden sejr i træk.

En sjælden kuskesejr så man i 8. løb, hvor John Ø. Jensen – som nu er træner på Halmstad – var først på stregen med tyskfødte og svenskejede Daniel Boone (Bosphorous), der på en stærk afslutning fik kæmpet sig forbi førende My Simoni til sikker sejr. Tredjepladsen til Lambada.

Daniel Boones sejr til odds 23,64 betød at der IKKE blev fundet nogen rækker med seks rigtige i V65-spillet, mens der blev 5.188 kroner til rækker med fem rigtige. Førstepræmiepuljen overføres derfor til næste søndags løb på Royal Canin Arena.

Det afsluttende amatørløb gav sejr til Nicolaj Andersen-trænede Lord Of Makkegård (Super News) med Hans Henning Kristoffersen i tiden 1.18,9/2040 meter foran Luffe Ringhøj og Night Opal, der var førende undervejs. Storfavoritten Keep On Flying leverede endnu en svag indsats og sluttede uplaceret langt efter vinderen.

Hestesportens Galla 2011

Arrangørerne kan se tilbage på Trav- og Galopsportens Galla 2011 med stor tilfredshed. 440 feststemte deltagere på Hotel Nyborg Strand nød en forrygende 3-retters menu garneret med kåringer, underholdning og dans. Vi bringer her et lille udvalg af Ole Hindbys billeder. 


Årets 4-åring – Okay Bee. Bent O. og Anne Marie Pedersen sammen med Jens A. Hansen (repræsentant for sponsoren Staldren) og Kristian Olsen, der optrådte som “Lykkens Gudinde” på luncharrangementet.


Årets Ældre Hest – Mathilde Trøjborg.


Årets Hest – Mathilde Trøjborg.


Årets Træner og Årets Kusk – Flemming Jensen.


Årets Amatør – Bent O. Pedersen.


Årets Komet – Morten Friis


Årets Montéprofil – Annette Uglebjerg


Årets Opdrætter – Peter Simoni


Tre “alternative” dansere var en del af aftenens underholdning


Aftenens højdepunkt – Bent O. Pedersen som en forrygende Elvis-kopi,
der sang “It’s Now Or Never” til stående applaus fra hele salen!

Afstemning: Brugerne havde ret


Brugerne på TravService.dk var enig med Galla-panelet; Bent Ole Pedersen var Årets Amatør 2010.

En af de mest åbne kategorier ved Hestesportens Galla var Årets Amatør 2010, og som det ses herunder, havde brugerne på TravService også hver deres favoritter. Blot otte stemmer skilte nummer et og to.

Resultatet af afstemningen:

Hvem bliver Årets Amatør 2010?

Bent Ole Pedersen
246   29.5%  

Max Nielsen
238   28.5%  

Pernille Rasmussen
193   23.1%  

Kim Pedersen
158   18.9%  

Antal stemmer:  835

Sjette Lunden-sejr på stribe?

Dennis “Turbo” Olsen har en værdifuld reklamehest i New Stars, der i eftermiddag jagter sin sjette sejr på hjemmebanen!

New Stars kiksede som favorit på Fyn i begyndelsen af november, men ellers er hesten faktisk ubesejret på Lunden siden Dennis Olsen overtog træningen af hesten – og selvom konkurrencen er skærpet, synes en ny sejr inden for rækkevidde.

Et af de værste modbud er My Mate med Max Nielsen i sulkyen, og hestens træner er også optimist:
– My Mate har gjort som vi troede da vi fik den. Er fortsat lidt usikker navnlig bag bilen mellem heste, men fungerer jo storartet for kusken. Jeg er optimist og regner med den er helt fremme uden galop, udtaler Magnus LadegaardTravbanen.dk, hvor der som altid er masser af kommentarer til de startende heste Lunden.

I skrivende stund er der flg. ændringer til søndagens løb:

2. løb: 6 Nya Lillevang udgår
4. løb: 3 Oh Prins Bravur udgår

KLIK HER for at downloade programmet.

And the winners are …

Hestesportens Galla 2011 på Nyborg Strand Hotel er nu slut og Flemming Jensen blev den helt store triumfater. “Ismanden” blev således kåret som Årets Træner og Årets Kusk, ligesom Mathilde Trøjborg blev kåret som Årets Ældre Hest og Årets Hest for alle kategorier.

Desuden er Aalborg-træneren som bekendt kusk bag Derbyvinderen Okay Bee, der som ventet blev Årets 4-åring!

Trav:
Årets 2-åring: Rusty Dust
Årets 3-åring: Partout Simoni
Årets 4-åring: Okay Bee
Årets Ældre hest: Mathilde Trøjborg
Årets Hest: Mathilde Trøjborg
Årets Træner: Flemming Jensen
Årets Kusk: Flemming Jensen
Årets Amatør: Bent O. Pedersen
Årets Opdrætter: Peter Simoni
Årets Komet: Morten Friis
Årets Montéprofil: Annette Uglebjerg


Årets Travkomet – Morten Friis


Årets Montéprofil – Annette Uglebjerg

Galop:
Årets 2-åring: Halløjsa
Årets 3-åring: High Flyer
Årets Ældre hest: Django
Årets Hest: Django
Årets Træner: Søren Jensen
Årets Jockey: Lennart Hammer
Årets Amatørrytter: Rikke Munk Sørensen
Årets Opdrætter: Stutteri Hjortebo
Årets Komet: Emilia Hvitved

 
Okay Bee blev som ventet Årets 4-åring, mens opdrætter, træner
og medejer Bent O. Pedersen blev kåret som Årets Amatør.

Luncharrangementet blev indledt med Stormagasinet Sallings Rytterkonkurrence, der fik en suveræn vinder i Emilia Hvitved, som henviste Ann-Charlotte Nielsen og Louise Sørensen til anden- og tredjepladsen.

Se også www.hestesportensgalla.dk

Årets Staldmand M/K kåret

I forbindelse med Hestesportens Galla kårede Trænerforeningen af 1909 for første gang Årets Staldmand M/K, og vinderne blev Malene Christensen, Louise Sørensen og Inge Marie Raun.

– Vi har været for sent ude og derfor blev det til kun til otte nominerede kandidater fra i alt fem forskellige trænere, men vi lover det bliver meget bedre næste år, sagde bestyrelsesmedlem i trænerforeningen, Gitte Madsen.

Inden Gallaen blev der lørdag formiddag afholdt generalforsamling i Trænerforeningen af 1909, hvor man bl.a. besluttede at der fremover skal være en repræsentant fra hver enkelt bane i bestyrelsen og flg. trænere blev valgt:

Jens Arne Hansen (NFT)
Rene Kjær (Fyn)
Gitte Madsen (Billund)
Henrik Lund (Århus)
Knud Mønster (Skive)
Gitte Larsen (Aalborg)

Lunden og Bornholm har endnu ikke valgt en bestyrelsesrepræsentant.

Foto: Gitte Madsen sammen med Louise Sørensen og Merete Christensen (Inge Marie Raun var desværre forhindret)

Okay Bee på vej til at blive solgt?

Sidste års Derbyvinder Okay Bee – der netop er blevet kåret som Årets 4-åring ved Hestesportens Galla på Nyborg Strand Hotel – er måske på vej til at blive solgt!

– Inden for de sidste 14 dage har vi fået en henvendelse med et købstilbud på et meget stort beløb. Jeg ejer jo Okay Bee sammen med vores næstældste søn, Mogens og hans kone Katja, og de mener vi skal sælge, mens jeg helst vil beholde hesten. Men der er ikke taget nogen endelig beslutning endnu, sagde Okay Bee’s opdrætter, træner og medejer, Bent O. Pedersen i interviewet efter kåringen af Okay Bee.

TravService.dk følger selvfølgelig op på sagen.

Steen Juul-duo i Gulddivisionen

Steen Juul har hele to heste til start i Gulddivisionen når Jägersro i dag for første gang i år er vært for de svenske V75-løb.

Lunden-træneren sidder selv op bag Neo Holmsminde, mens Joker C N køres af Jörgen Sjunnesson.

Distancen i Arvid Stjernswärds Minneslöpning er 2140 meter autostart med 200.000 SEK til vinderen. 

Startliste:
1. Neo Holmsminde – Steen Juul
2. Finders Keepers – Åke Svanstedt
3. Joker C.N. – Jörgen Sjunnesson
4. Sahara Dynamite – Lutfi Kolgjini
5. Dust All Over – Örjan Kihlström
6. Bobtail – Erik Adielsson
7. Bowling Inferno – Johnny Takter
8. Baron Rols – Björn Goop

I Bronzedivisionen mødes Montgomery Hill (Nicolaj Andersen) og Mancebo (Rene Jonassen), mens  Henrik Thomsen-trænede Mathilde Pil er til start i jockeyløbet med Steffen Christiansen i sulkyen.

Der er også flere andre dansktrænede/ejede heste til start i rammeprogrammet.

KLIK HER for at downloade programmet.

Meadowlands foran ny sæson

alt

Fredag aften klokken 19.00 lokal tid i New Jersey er Meadowlands banen klar til sin 36. sæson, som desværre kan vise sig også at blive den sidste – dels på grund af konkurrence fra baner i nabostaterne New York og Pennsylvania, hvor løbspræmierne nu er langt større, end Meadowlands kan tilbyde – dels fordi vælgerne i The Garden State, som New Jersey populært kaldes, ved guvernørvalget i november 2009 var dumme nok til at indvælge en person, som var de store kasinoers mand og absolute ikke hestevæddeløbssportens ven, selv om han gerne tog imod deres bidrag inden valget.

Meadowlands åbnede sine porte første gang den 1. september 1976 med mere end 40.000 tilskuere. Siden 1981 har banen været vært for The Hambletonian, som er verdens største travløb for 3-årige heste, uanset hvor de er opdrættet.

Op gennem 1990’erne var Meadowlands ikke bare banen, alle ville køre og træne på, den havde desuden altid langt de største spilomsætninger. Som følge heraf var det en overskudsgivende forretning for ejerne, New Jersey Sports and Exposition Authority, som er en statsejet institution der skal managere de store sportsareaner, som ligger omkring i staten, men specielt koncentreret rundt omkring Meadowlands. Fra folk i sporten i New Jersey blev jeg dengang ofte fortalt, at banen skabte et overskud til staten på mindst 10 millioner dollars årligt.

Siden hen har nabostaternes væddeløbsbaner fået spillemaskiner opstillet og dermed blevet til rene kasinoer med store tilskud til den skrantende hestesport til følge. Baner som Yonkers Raceway, Pocono Downs og Chester Downs kan nu udbetale større løbspræmier end Meadowlands og dermed tiltrække hestemateriale og nu også kuske til deres løbsdage. Det har lidt efter lidt ført til, at Meadowlands nu siges at have årlige underskud på alt fra fem til ti millioner dollars årligt.

Alligevel vil de amerikanske hestespillere meget hellere spille på Meadowlands produkt.

På nogle almindelige løbsaftener på Meadowlands i august måned i fjor var omsætningen per løb ni gange større end løbspræmierne i samme periode, mens f.eks. Yonkers Raceway kun kunne fremvise to til tre gange løbspræmierne i spilomsætning.

Det er på denne baggrund at New Jerseys governør Chris Christie vil lukke Meadowlands. Kasionerne i New Jersey investerede stort i nogle af de nye kasioner i Pennsylvania og det har selvfølgeligt ført til mindre spil i New Jerseys egne kasioner. Derfor vil disse kasinoejere for enhver pris forhindre, at Meadowlands får lov til at bygge et kasino i forbindelse med væddeløbsbanen. Det ville ganske vist blive en kæmpe økonomisk gevinst for både staten New Jersey og væddeløbssporten, men det bekymrer ikke kasinoejerne, der altså har en pålidelig allieret i guvernøren.

Han nedsatte i 2010 en kommission, der efter sigende skulle kulegrave situationen, men fra start besluttede guvernøren, at et kasino på Meadowlands ikke måtte være et af løsningsforslagene. Derudover valgte denne gale guvernør en af sine gode venner til formand for kommissionen og denne gode ven er stor i ejendomshandel, så alle siger nu, at hans mål er at selv få lov til at udstykke Meadowlands i erhvervsejendomme og tjene millioner på det med guvernørens gode vilje.

alt
New Jerseys guvernør, Chris Christie

Det har vist sig, at denne kommission bare var et skuespil. Der blev ganske vist udsendt en rapport, men dens konklusioner savnede dokumentation. Der var ikke ført notater fra kommissionens møder og f.eks. beskrev den, hvor mange jobs der stod på spil i kasinoindustrien, der hovedsagligt ligger i Atlantic City, mens der intet blev skrevet om de 15.000 truede jobs i hesteindustrien. Der er heller ikke blevet bragt dokumentation for de påståede underskud, som Meadowlands skulle have. Jeg har hørt, at det var praksis, at f.eks. vedligeholdelsesudgifter til de andre store sportsarenaer omkring Meadowlands altid blev bogført under Meadowlandsbanen. Med den komfort guvernøren har med at bringe løgne til torvs, lyder den historie desværre ikke urealistisk.

I sidste øjeblik er en mulig redningsmand dukket op. Han hedder Jeff Gural. Han er selv ejer af væddeløbsbanerne Tioga Downs og Vernon Downs i staten New York. Der er ingen tvivl om, at han elsker travsporten og er villig til at strække sig langt for at finde en løsning, der redder Meadowlands. Men manden er heller ikke selvmordspilot, så han vil først have lov til at se de faktiske tal bag Meadowlands påståede underskudsbudget og har forhandlet en kortsigtet løsning for at skaffe tid til dette samt til forhåbentlig til at finde andre såkaldte ledere i amerikansk travsport, som er villige til at hjælpe til.  Derfor er der kun fastlagt løbsdage indtil udgangen af marts og kun torsdag-fredag-lørdag som løbsdage, hvor banen tidligere afvikledede løb fire-fem dage om ugen.

Hvis ikke Jeff Gural kan få tallene til at hænge sammen, vil han naturligvis ikke investere i en fremtid for banen. I så fald vil banen lukke med udgangen af marts, men der vil helt sikkert komme en langstrakt juridisk process for at få afklaret, hvor bl.a. Hambletonian skal afvikles. Ejerne af Hambletonian og en række andre storløb i USA hedder Hambletonian Society og de har kontrakt med The Meadowlands og den vil de selvfølgelig forsøge at tvinge staten New Jersey til at honorere, hvad enten guvernøren vil det eller ej. Som en fremstående opdrætter fortalte mig inden jul: “Chris Christie tror, at han er diktator, men vi har stadig et retsvæsen i New Jersey og hvis Meadowlands lukkes inden april, vil advokaterne helt sikkert komme på overarbejde”.

Ud over afviklingen af Hambletonian vil der komme en anden stor juridisk tvist, da de fleste opdrættere i New Jersey har solgt udstykningsrettighederne til deres arealer til staten for at sikre, at der ikke bliver bygget over det hele. Det har opdrætterne selvfølgelig gjort i forventning om, at der fortsat ville være en væddeløbsbane som Meadowlands som drivkraft for at man kan sælge heste i New Jersey. En af de kendeste advokater i USA har offentlig udtalt, at dette sagsanlæg vil opdrætterne vinde meget let. Problemet er bare, at guvernøren har næsten tre år tilbage af sin regeringstid og der er grænser for hvor længe hestefolket i New Jersey kan vente.


alt
Forfatteren til denne artikel, Kurt Hansen, har boet i USA siden 1989. Han har i en årrække været ansat som stutterimester på verdens største stutteri, Hanover Shoe Farms i Pennsylvania, og driver også selv et mindre stutteri med en håndfuld topafstammede følhopper. Han er en af de mest respekterede avlseksperter i USA og har bl.a. fået kælenavnet “Professor Hansen” af Hanover Shoe Farms medejer, Russell Williams.

Kurt har også mange kontakter i Danmark og har de senere år haft følhopper opstaldet for bl.a. Stutteri La Marc og Stutteri Shadow. Han vil fremover skrive om aktuelle emner fra USA på TravService.dk