Amerikanske Tim Tetrick tager den ene rekord efter den anden, og nu er den 29-årige catchdriver på vej mod endnu en.
Tetrick mangler 26 sejre for at blive den yngste i historien, der har nået 6.000 karrieresejre. I forvejen er han indehaver af rekorden 2.000, 3.000, 4.000 og 5.000.
Walter Case Jr. er indehaver af 6000 sejrsrekorden. Case var 32 år gammel, da han tog rekorden tilbage i 1993. Tetrick blev 29 i november, og med den fart den unge mand har på, vil rekorden givet blive slået indenfor en uges tid. Alene sidste år vandt Tetrick 753 løb.
Tim Tetrick er i øvrigt også netop blevet kåret som Årets Kusk af de amerikanske væddeløbsbaners organisation, HTA (Harness Tracks of America) ud fra et pointsystem, hvor det kræver at kusken er i Top 25 hvad angår både sejre, indkørte præmier og det såkaldte UDRS-pointsystem. Sidstnævnte er – frit oversat – kuskens “pladsprocent” der udregnes på flg. måde: (Antal sejre x 9 + Antal andenpladser x 5 + Antalt tredjepladser x 3)/Antal starter x 9.
Tetrick fik i alt 85,5 point, mens Dave Palone sluttede på 85 point.
Keep On Flying, der søndag skuffede som favorit i amatørløbet på Lunden, skal alligevel ikke til New Zealand for at starte i en række storløb.
– Jeg har talt med ejerkredsen i dag og vi dropper turen til New Zealand. Det er meningsløst at drage om på den anden side af kloden med en hest, som ikke kan tjene penge i et amatørløb på Charlottenlund Travbane, siger Magnus Ladegaard i dag til Travbanen.dk
Jerry Riordan meddeler i dag til Trav og Galopp-Nytt, at Lisa Americaer syg, og hverken kommer til start i Prix Tenor de Baune eller Prix d’Amerique.
Grand Circuit-vinderen Lisa America (it) leverede en svag indsats i Gala Internazionale Del Trotto – hvor hoppen fra spids måtte nøjes med en femteplads. Nu er hun blevet syg, og misser dermed både Prix Tenor de Baunepå søndag ogPrix d’Ameriqueto uger senere.
Prix Tenor de Baune afvikles på Vincennes i Paris, og går over distancen 2700 meter med voltestart. Præmiesummen er på 110.000 Euro, og vinderen sikre sig en billet til Prix d’Amerique.
Foreløbig står 22 heste anmeldt i løbet. Heriblandt Ready Cash (f) – som bliver storfavorit. Den italienske derbyvinder, Lana del Rio, er ligeledes anmeldt. Desuden kan løbet komme til at indeholde Copenhagen Cup-deltageren Noras Bean (s).
Pauli Andersens søn, Kenneth Andersen, trives i dagligdagen.
– Det er planen, jeg på et tidspunkt skal være travtræner, men hvornår det bliver, er endnu ikke fastlagt. Jeg trives med at være jockey, og når det fungerer som nu, er der ingen grund til at ændre på tingene. Vi har en god stald, og med lidt mere held i sprøjten kan vi også præge årgangsløbene i år. Pamela og Pretty Cowboyland havde ikke heldet med sig i 2010, men hvis de tager et ekstra skridt opad som Odyssee Eastwind gjorde i fjor, så bliver det for alvor spændende, siger Kenneth Andersen.
Stalden bringer en del heste til start i aften. Her er Kenneths bud på chancerne:
1. løb 3 Natalie, kusk Kenneth Andersen – Har trænet okay op til denne start. Har haft problemer med voltestart, og derfor håber jeg, hun vil klare sig bedre i autostart. Hun kan måske tage den sidste trioplads.
2. løb 5 Jammy Joe (s), rytter Maria Hansen – Fin hest, der har gået godt i Monté. Har blot manglet heldet. Vil have fordel af tempo. Triochance.
3. løb 1 New King, kusk Kenneth Andersen Gik godt senest efter galop. (Ej noteret). Kan være vanskelig ved startafgang, og jeg tager derfor en rolig start. Kan vinde med tur i den.
4. løb 3 Pretty Perfekt, kusk Knud Mønster – Har skuffet mig hidtil. Vi har muligvis fundet fejlen, som kan have været skoningen. Nu skal hun lige fejlfrit rundt først. Præmietager i første omgang.
5. løb 2 O K Pellegrino, kusk Kenneth Andersen – Har ikke haft heldet med sig. Er en jævn og stabil type. Triochance.
6. løb 2 Oh Money, kusk Kenneth Andersen – Blev kørt end senest. Har været syg, og er ikke helt oppe i gear endnu. Præmie.
7. løb 1 Pauli Junior, kusk Knud Mønster – Gik godt senest, men fik desværre galop. Virker til at have fået mere lyst til jobbet. Hvis han er fejlfri, og sidder med fremme undervej, ender han langt fremme. Han mangler stadig at vinde løb, men kan måske være en storluring i aften.
7. løb 9 Oscar Halbjerg, kusk Kenneth Andersen – Har manglet heldet, og har derfor også sin første sejr til gode. Har ingen fordel af distancen i aften, men bør alligevel være en god triomulighed.
Derbyvinderen Okay Bee, tjente i fjor 1.434.500 kr, hvilket medførte at Bent O. og Mogens Pedersen blev de mest vindende hesteejere på danske baner i 2010.
På andenpladsen nåede Stald Cowboyland op på 716.250 kr. Disse blev alle indvundet af Dansk Hoppe Derbyvinderen, Odyssee Eastwind.
NKI Racing Arena Aalborgs nye direktør, Michael Korfitsen, satser på eventdage.
– En af de ting vi vil satse hårdt på i år, er eventdelen. Det er vigtigt for os, at folk der besøger banen, får en oplevelse, siger Korfitsen. I den forbindelse har vi i dag en 3-trins raket på menuen. Efter 1. løb: Godt nytår og gratis champagne til alle. Efter 4. løb: De respektive champions og Årets Hest hyldes. Efter 7. løb: Publikumskonkurrencevindere hyldes. (Her kan man bl.a. vinde billetter til Aalborg Kongres & Kulturcenter.)
– Her i Aalborg plejer vi at have store felter, men pga. det hårde vintervejr er det ikke tilfældet i dag. Det betyder også færre kombinationer i V5-spillet, som derved burde være lettere at løse. Og skulle det alligevel blive en vanskelig omgang, så kan en spiller som bekendt løbe af sted med Danske Spils V5-garanti på 200.000 kr. – Vores frontfigur på trænersiden, Flemming Jensen, er i aften til start på Halmstad Travet. Det betyder, at andre kommer til fadet, siger Korfitsen.
– Vores Championatsfest afholdes lørdag den 22. januar. I den forbindelse vil jeg gerne minde folk om, at de skal huske at tilmelde sig. Denne aften vil der blandt andet blive afholdt en auktion, hvor man kan købe en måneds træning hos travtræner Kent Friborg. Friborg og Lars Larsen er i øvrigt godt i gang med projekt Danmarkshestene, og salget af anparterne går rigtig godt. Friborg leder i øjeblikket efter den helt rigtige hest, og flere er allerede prøvekørt, oplyser Michael Korfitsen.
I rækken af sæsonpremierer på danske væddeløbsbaner er turen nu kommet til NKI Racing Arena Aalborg, der har otte løb på årets første løbsdag, hvor man bl.a. hylder sidste års champions samt Årets Hest.
Det sker efter 4. løb i Nørresundby Bank Boxen, hvor publikum mellem 1. og 2. løb bydes på et glas champagne sponseret af Sigurd Müller.
Sportsligt set er der udsigt til en løbsdag “på det jævne” uden de store stjerner til start. Banens trænerchampion Flemming Jensen er for engangs skyld ikke til start (Ismanden er på Halmstad) og i hans fravær kan Knud Mønster måske blive aftenens profil.
Skive-træneren har i hvert fald flere fine chancer, bl.a. er der gensyn med Derbydeltageren Odysseus, som bliver favorit i 5. løb – Landinspektørfirmaet Søren Langes Ærespræmie.
Bo Westergaard havde sin hidtil bedste sæson sidste år med 97 løb og 5,3 mill. NOK indkørt til stalden, og i aften på Sørlandets Travpark fik den dansk/norske træner så årets to første sejre.
Først var Bo Westergaard på pletten med danskfødte Odessa La Marc (Love You) i tiden 1.16,4a/1609 meter og siden med svenskfødte G.H. Trotter (Varenne) i 1.17,2a/.2140 meter.
Flemming Jensen – Årets Træner og Årets Kusk i 2010 – på plads i V75-Mästarna på Åby næste lørdag, hvor de 15 oftest sejrende V75-kuske fra i fjor kommer til start.
Aalborg-træneren er til start med egentrænede K K Logistic. Distancen er 2140 meter voltestart med 200.000 SEK til vinderne og parret starter fra spids.
Startliste:
2140 meter 1. Uni Vivant – Jorma Kontio 2. Hobbe Skift – Örjan Kihlström 3. K.K.Logistic – Flemming Jensen 4. Nostro Value – Erik Adielsson 5. Covington Ås – Åke Svanstedt 6. Abano Suit – Johan Untersteíner 7. Ottens Vigo – Kenneth Haugstad 8. Ekets Patrik – Ulf Ohlsson 9. Growup – Johnny Takter 10. The Good Boy – Tommy Karlstedt 2160 meter 11. Eliott Hall – Lutfi Kolgjini 12. Premier League – Björn Goop 13. Brian Key – Fredrik Persson 14. Sir Remington – Torbjörn Jansson 2180 meter 15. Noras Bean – Stefan Söderkvist
Flemming Jensen har yderligere fem heste med til Åby – Inchmurrin, Junior Vang, Onycha Of Music, Electrum og Ortega Molar – og skal endvidere køre Martin Hansen-trænede Photo Princess, der er til start i V75-Klasse II.
Morten Juul kommer til Åby med to heste, Zippe Chip og Laredo King, der køres af hhv. Ulf Ohlsson og Joakim Sandkvist.