Efter opvisningen i Prix de Bourgogne den 2. januar fremstår Ready Cash på nuværende tidspunkt som favorit til sejren i Prix d’ Amerique. Ejerne valgte Prix Tenor de Baune frem for Prix de Belgique, som afvikles samme dag.
Begge løb afvikles på søndag på Vincennes, og selvom Ready Cash har spor 12, bliver den kæmpefavorit til sejren. Skulle hesten gå til tops, indkasserer den 55.000 af præmiesummens 110.000 Euro.
Løbet er forbeholdt 6-årige hingste og hopper, og hestene får startplads efter præmiesum. Ready Cash har højeste indtjening (1.380.600 Euro), og får derfor spor 12.
Det er fjerde gang løbet afvikles. De tidligere vindere er Orla Fun (2008), Paris Haufor (2009) og Qwerty (2010).
Løbet er opkaldt efter Tenor de Baune (Le Loir – Colivette), der vandt Prix d’ Amerique som 6-åring tilbage i 1991. Til historien kan fortælles, at "Tenoren" gik til start som ubesejret i 30 starter!
Startlisten (2.700 meter):
1 Lavinia Rab – Jos Verbeeck 2 Royal Dream – Jean Philippe Dubois 3 Rejane de Bailly – T Le Beller 4 Recia du Closet – S Meunier 5 Look Mp – V.P.Dell'Annunziata 6 Renora – Y Dreux 7 Roc de Montfort – Bernad Piton 8 Yarrah Boko – Jean Michel Bazire 9 Reve de Beylev – Eric Raffin 10 Rodrigo Jet – Jean Etienne Dubois 11 Lana del Rio – Santo Mollo 12 Ready Cash – Thierry Duvaldestin
Foruden de 55.000 Euro der er i førstepræmie, modtager vinderen en billet til verdens hårdeste travløb, Prix d’ Amerique – som afvikles den 30. januar. Her er der i år 1.000.000 Euro i præmiesum.
Startlisterne til onsdag d. 19. januar på Lunden, hvor der er premiere på Nordisk Trav på fælles nordisk spil, er nu klar.
De forhøjede præmier har som ventet trukket mange fine heste til Lunden, hvor publikum bl.a. kan glæde sig til gensyn med sejrshesten Magnus Tax (Årets Hest på JVB i 2009 og 2010), der normalt slår sine folder i Århus.
Løbene starter kl. 15.30 og det skal blive rigtig spændende at se omsætningen på premieredagen.
Aalborg-træner Anders Pedersen vandt i dag en fin sejr i lunchtravet på Bjerke med Mister Magic D (Buckfinder)!
Parret overtog føringen midt på første langside og sejrede siden ganske let i tiden 1.16,3a/1609 meter. Der var 14.000 NOK til vinderen.
Anders Pedersen var endvidere nummer tre med Magnus Fønix i 1.17,3a/2100 meter. Løbet blev vundet af danskfødte OnkelHalbak (Abracadabrant) med Marcus Hultman i sulkyen på 16,7.
Onkel Halbak – der er opdrættet af Bjarne Fyenbo – fik 14.000 NOK for sejren.
På søndag køres Prix de Belgique på Vincennes i Paris. Løbet er et af de sidste store forberedelsesløb til Prix d’ Amerique.
Grunddistancen er 2850 meter, og præmiesummen er på 110.000 Euro – med 60.000 Euro til vinderen. Med i feltet er Copenhagen Cup-deltagerne Private Love og sidste års Prix d’ Amerique-vinder Oyonnax.
Startlisten:
2850 meter: 1 Paradis Cordiere – Jean L Labigne 2 Qwerty – Pierre Levesque 3 Prodigious – Jean Philippe Dubois 4 New des Landes – Sebastien Hardy 5 Private Love – Matthieu Abrivard 6 Qualmio de Vandel -Thierry Duvaldestin 7 Roc Meslois – Pierre Belloche 8 Oasis Gede – Jean Michel Bazire 9 Nuit Torride – B Piton 10 Priscilla Blue – Louis Baudron 11 Perlando – Jos Verbeeck 12 Quaker Jet – Jean Etienne Dubois 13 Orlando Sport – Sebastien Baude 14 Maharajah – Örjan Kihlström 2875 meter: 15 Oyonnax – Sebastien Ernault 16 Nouba du Saptel – P Geslin
Fhv. trænerchampion på Lunden, Jørgen Olsen, døde i går. Han blev 73 år.
Jørgen Olsen var træner på Lunden igennem hele sin karriere, der sluttede i 1985, hvor han vandt sin sidste start med Jarl Ixa.
Det store gennembrud kom i 1966 med sejren i Dansk Trav Derby med Hansa, men Jørgen Olsen huskes også som manden bag toptravere som Lasse Tally Ho, Royal C, Ove Juul og Seminent.
Det blev til fire championater på hjemmebanen i årene 1971-74 og i alt vandt Jørgen Olsen 1.032 løb.
Efter han stopper som træner var Jørgen Olsen fast gæst på Lunden – senest i søndags – ligesom han næsten hver dag hjalp til hos træner Jens Simonis på gården i Lystrup.
Jørgen Olsen efterlader sig hustruen Inge og børnene Lene og Lars.
Derbyvinderen Okay Bee befinder sig stadig hos Bent Ole Pedersen i Vodskov og her bliver han med stor sandsynlighed.
Bent O. ejer hesten – der på Trav- og Galopsportens i lørdags blev kåret som Årets 4-åring 2010 – sammen med sin søn, Mogens Pedersen, og kort efter nytår fik parret en forespørgsel fra dyrlæge Sune Hansen på vegne af en svensk hesteejer, som er interesseret i at købe Okay Bee.
– Vi har talt meget frem og tilbage i familien, og jeg har besluttet mig for, at jeg helst vil beholde Okay Bee. Jeg har aldrig haft en hest som ham og får det nok aldrig igen, siger Bent O. – Han skal nu vise om han rækker ind i hurtigklassen, men det regner jeg jo med at han gør og derfor er det også spændende for mig at beholde hesten. Jeg kan imidlertid også godt se at det er attraktivt for Mogens og Katja at sælge. – Der er nu opstået en anden situation, hvor en dansk hesteejer har meldt sig som interesseret i at købe Mogens og Katjas halvpart, således at Okay Bee bliver hos mig, og det går begge parter nu og tygger lidt på. Jeg har derfor sagt til Sune Hansen, at vi skal have en 14 dages tid til at diskuttere sagen grundigt igennem.
Sne og is giver problemer Okay Bee har ikke startet siden sejren på Jydsk Væddeløbsbane i Århus d. 17. oktober, og der går fortsat nogle måneder før hesten igen skal i aktion. – Han holder sig normalt i form ved at løbe frem og tilbage i folden, men siden i fredags har vi ikke haft mulighed for at lukke hestene på fold pga. al den sne og is, vi har som alle andre døjer med, siger Bent O., som på tirsdag skal en tur på operationsbordet efter et mindre uheld. – Det skete før jul at jeg vrikkede om på foden fordi det var så glat. Jeg troede i første omgang det var korsbåndet, men det viste sig at jeg havde ødelagt minisken i det ene knæ, så det skal jeg have ordnet på privathospitalet i Aalborg på tirsdag.
Spilleklubben Spil Heste er ikke kun et spørgsmål om at vinde mange penge til medlemmerne, men også et spørgsmål om at udbrede væddeløbssporten og bidrage med andre positive tiltag.
Årets Ildsjæl 2010, Jens Rønnow Andersen, blev i aftes interviewet på DanToto Racing Live, hvor han fortalte lidt om projekt Spil Heste. Interviewet er nu lagt på Youtube – TRYK HER! Som Jens nævner, er sidste tilmeldingsfrist til runde 3 på mandag den 17. januar. Man skal dog være opmærksom på, at betaling ved bankoverførsel skal ske senest i morgen fredag.
Undervejs i de to første runder har Spil Heste både udviklet sig og tilpasset sig medlemmernes ønsker. Èn væsentlig ting har dog ikke ændret sig. Spilleklubben laver ofte ”sjove” kuponer, som for de fleste ikke virker logiske. Forklaringen er at Spil Heste ikke arbejder efter devisen ”mange bække små, gør en stor å”. Vi ønsker at score kassen til medlemmerne, og hvis dette skal lykkes, må man tage chancer.
Regnskabet i runde 1 og 2
Runde 1: Udover flere gevinster mellem 20-30.000 kr. lykkedes det os at vinde 246.993 kr. i den danske V65-pulje i forbindelse med Copenhagen Cup. Da runde 1 var overstået havde klubben opnået en tilbagebetalingsprocent på 247, svarende til 1.246 kr. til hver anpart.
Runde 2: I runde 2 blev teamet bag Spil Heste en del klogere. En kopi af vores V5-spil på Aalborg Væddeløbsbane kostede os 170.460 kr. Vi ændrede derfor procedure, således at ”kopihajer” ikke længere kan se vores spil (på danske baner), før efter 1. afdeling er afviklet. Man kan dog stadig se de afkrydsede heste i 1. afdeling, det samlede beløb og indleveringstidspunktet. Så snart 1. afdeling er afviklet, postes spillet i sin helhed. Runde 2 indspillede 146.942 kr., svarende til 367 kr. pr. anpart.
De medlemmer der har deltaget i begge runder, har overskud på 613 kr. pr. anpart. Hertil har 36 personer vundet fine, sponserede lodtrækningspræmier. Og sidst men ikke mindst, har alle medlemmer haft gratis entré på samtlige baner.
Nye idéer på tegnebrættet
Undervejs i de to første runder har Spil Heste haft flere Ærepræmieløb. Udover glade hesteejere har dette bidraget til hyggelige oplevelser blandt medlemmerne. Vi vil derfor forsøge at udvide dette område.
Efter mange års efterspørgsel har Jens Rønnow fået udviklet et SMS-system, der går det muligt at sende og modtage spil- og løbsresultater. Servicen er dog ikke billig, og der arbejdes derfor med prisen blandt flere teleselskaber.
Spil Heste har også en medlemsstald på tegnebrættet. Denne skal udformes efter medlemmernes ønsker og bidrage til det sociale element.
Desuden har Spil Heste planer om broderede Caps, T-shirt, dækner mm. til overkommelige priser. Her er prisen igen en væsentlig faktor. Selve opsættet er halv-dyrt, men jo flere der laves, jo billigere bliver produkterne.
Spil Heste har ingen indtægter på ovenstående. Nej, udover mange timers frivilligt arbejde har vi måtte betale af egen lomme. Det er derfor vigtigt, at så mange som muligt deltager, så vi derigennem får mulighed for sponsorstøtte. Så hop ind på SpilHeste.dk og deltag. Dit indskud på 500 kr. er alene dækket ind ved besparelsen på entréen på væddeløbsbanerne. Og hvem ved, måske bliver runde 3 millioner værd.
Felterne var ikke for store på årets første løbdag, men der var da lyspunkter ind i mellem. Pretty Value og M Baby var dagens to oplevelser.
Quantum Joyride susede til front i dagens kvalitetsfyldte hurtigløb, 1.afd. af V5. Den tabte dog travet i første sving og så fik Thunderbolt (Muscles Yankee) og Knud Mønster foræret spidsen. Siden fik parret lov at bestemme alt, med Quantum Joyride tilbage i dødens og Having Said That i vinderhullet. Quantum Joyride galoperede igen anden gang rundt i skovsvinget, men så fik Lightning Lobell lukket af for Having Said That. Knud sad stille indtil 50 meter før mål, hvor han kørte fra, så Having Said That akkurat kunne tage andenpladsen, før en godt afsluttende Hamlet Dalimo.
Orlando Spring var staldskriget i 2. afd. af V5, men den galoperede fra start. Nicole Skautrup tog føring med Pretty Value (Victory Abroad) udvendigt. De styrede der fremme uden det store tempo, men med 500 meter hjem trykkede Rene Kjær på speederen på Pretty Value og den forsvandt væk med et par længder. Ind på lige bane var den klart førende, men op mod mål fik den ”tusinde ben” som så ofte før. Rene Kjær styrede dog på smukkeste vis og det var trav hele vejen ind over mål, til sejr, før en ok afsluttende Nemo Laser.
Rene Kjær er igen i år velkørende og kunne, i dagens 3.afd. af V5, tage sin anden dagssejr. Outstrip La Marc (Adams Hall) tog let spidsen og så var meget vundet. Navy kom frem i dødens, men den kunne ikke fuldføre og faldt fra med 300 meter hjem. I stedet blev, en smyg kørt, Need My Mama nærmeste konkurrent i opløbet, men den måtte nøjes med andenpladsen før Norma Jean Dryad. Outstrip La Marc trænes i øvrigt af Team Friis, men de synes at Ren Kjær passer godt sammen med hesten og det er vist meget godt set!
Skiftende føringer var devisen i dagens 4.afd. af V5, men ingen af de førende undervejs, fik med udfaldet at gøre. I stedet kunne Kalaha Hauge (Carmody Lobell) gentage sin sejr fra senest og atter gik den frem i dødens og tog grebet ind på det lige for Birger Jørgensen. Sejren blev sikker om end på stumme ben, foran Revised der afsluttede godt, mens Basnæs Ficino galoperede en anden – tredje plads væk, kort før mål.
Non Stop Lobell fløj til front i dagens 5.afd. af V5 og så måtte M Baby (Fleur De Lis) – efter en lidt forsigtig start – trave den tunge vej i dødens. Det lignede længe sejr til Non Stop Lobell og Kent Friborg, men Knud Mønster havde trykket på et par gange med M Baby, uden at komme forbi. Da den så slået ud, med 100 meter hjem, ja så bed den tænderne sammen og gik forbi på klassehestens maner. Knud Mønster kunne dermed også notere en double på dagen.
V5 – resultater: 1.afd.: 1, Thunderbolt 2.afd.: 7, Pretty Value 3.afd.: 4, Outstrip La Marc – udgået nr. 3. 4.afd.: 8, Kalaha Hauge 5.afd.: 3, M Baby – udgået nr. 11.
807 kroner til 82 rækker med 5 rigtige.
Dagen indledtes med sejr til lokale Finn M. Lassen. Han havde bedyret at Fru Bittens Mikado Mc Queen (Vic Torre), var staldens største chance på dagen. Det blev en ganske let sejr efter et afventende løb, med Only Basket som toer.
Ofelia B S (S Js Photo) var – i dagens andet løb – kuske ændret til Heidi Lønborg. Hun var en god reserve, for hun styrede Ofelia B S rundt til en sikker sejr, via spids hele vejen. Le Mans Gubi med Bitten Jensen tog andenpladsen, i husbond Finn M. Lassens ærespræmie.