Ken Ecce har haft en fin start på sæsonen med foreløbig tre sejre på Jägersro, og i aften er Lunden-træneren endnu engang på plads på den svenske Derbybane med i alt fem heste.
Ken Ecce sidder op bag Komet Hill Street, My Simoni, Neptun Damhus, Beckham Bob og Pablo Carat, hvoraf på forhånd My Simoni nok står med de bedste chancer.
Foruden Ken Ecce er Anders F. Jensen, Kristina Jensen, Rene Sejthen og Henrik Thomsen også til start på Jägersro i aften.
Hestesportens nye spilleavis Racing News er på gaden, og man kan kun være imponeret over det første nummer, der indeholder masser af informationer til spillerne.
Al begyndelse er som bekendt svær, men Hanna Milling & Co. er kommet ganske udmærket fra start, og når webdelen på travoggalop.dk – der iflg. planen vil blive "relanceret" inden for kort tid – er på plads, får spillerne endnu flere muligheder for at søge de informationer, der er brug for.
Heldigvis har landets væddeløbsbaner efterhånden forstået vigtigheden af at servicere spillerne, som til syvende og sidst er dem, der holder gang i hestesporten. Med få undtagelser er banernes hjemmesider blevet forbedret løbende med bl.a. træner- og kuskekommentarer til de startende heste, og det er planen at samle alle disse informationer på én fælles website, hvilket er en rigtig god idé.
Racing News sendes på gaden i forbindelse med premieren på en af de største nyskabelser i dansk væddeløbssports historie, Nordisk Trav, med fælles nordisk spil onsdag eftermiddag. Lunden afvikler langt de fleste løbsdage i indeværende sæson med premiere i morgen, hvor 1. løb starter kl. 15.30
Forventningerne er store hvad angår omsætningen – et forsigtigt gæt herfra er en V5-pulje på 1,2 mill. kroner – men det tager ofte lidt tid at få nye tiltag "kørt ind". Hestematerialet på premieredagen er således ikke imponerende, også årstiden taget i betragtning, men når svenskerne forhåbentlig får øjnene op for løbene, stiger den sportslige kvalitet sikkert også.
Nu mangler vi bare en massiv reklamekampagne fra Danske Spil, som skal fortælle Hr. og Fru Danmark om det nye koncept. Jeg har endnu ikke set helsides annoncer i gratisaviserne eller TV/Radio-reklamer, men det er forhåbentlig bare et spørgsmål om tid før det skydes i gang.
Onsdag ved 18-tiden – når 8. og sidste løb på Lunden er afviklet – er vi meget klogere.
I lørdags kårede danskerne 2010s profiler, og i dag var det svenskernes tur med Hästgalan 2011 på Rondo i Göteborg. Kategorien Årets komet blev dansk, idet Troels Andersen løb med prisen.
Den 30-årige dansker leverede så flotte præstationer i 2010, at han fik hele 85 % af hestesportsjournalisternes stemmer. Andersen nåede 33 sejre i 91 starter. En sejrsprocent på imponerende 36,26. Desuden indkørte han 1.296.000 SEK.
Årets Profiler:
Årets koldblodstraver: Hallsta Lotus Årets opdrætter: Johan Lejon Årets 2-åring: Global Nobel (Rite On Line) Helen Anns pris: Maria C Karlsson Travets hædersambassadør: Stig H. Johansson Årets 3-åring: Raja Mirchi (Viking Kronos) Årets 4-åring: Joke Face (Viking Kronos) Årets hoppe: Viola Silas (Lindy Lane) Årets ældre: Iceland (Scarlet Knight) SHKs Guldhest: Jimmy Takter Årets komet: Troels Andersen Årets kusk: Erik Adielsson Årets træner: Lutfi Kolgjini Årets Hest: Iceland (Scarlet Knight)
Årets Kusk – Erik Adielsson
Årets Træner – Lutfi Kolgjini
Stig H. Johansson blev kåret som Travets Hædersambassadør
Selvom man er dansk mester for travtrænere, er det ikke ensbetydende med en stald fyldt med heste.
Rene Kjær indkørte i fjor 2.308.472 kr., hvilket er ny personlig rekord. Desuden blev han dansk mester for travtrænere. Trods de fine resultater tæller stalden kun seks heste.
Staldrapport fra Danmarksmesterens website:
Marqaux: Har været ramt af noget forkølelse, men er over dette, og han venter bare på, at frosten slipper taget, så han kan begynde sine hårde arbejder.
Pinnicio Day: Er desværre ikke erklæret rask endnu, han har igennem et par måneder været ramt af en virus, og sidste blodrøve ( 13/1 ) viste, at han ikke er klar til at modtage hurtig arbejde endnu. Er ellers rigtig glad og venter bare på grønt lys til at folde sig ud.
Nubien Water: Træner helt efter planen, han venter også bare på at frosten går af jorden, så han kan modtage sine hårde arbejder, så er han klar til erobre banerne igen i 2011. ( Han er i øvrigt til salg. Kun seriøse henvendelser.)
Sam Blågul: Har igennem vinteren også været ramt af en grim virus, men han fik grønt lys til at måtte starte sine hurtig arbejder. Så nu er det bare der ud af, han har masser af klasse, som han forhåbentlig kan vise os i 2011.
Joss QC: Har bare holdt en velfortjent vinter ferie, han var begyndt at hænge lidt rigeligt i tjekken, så nu er han klar med opladte batterier. Han venter også på at banerne er klar til det.
Der er store prispenge i Frankrig, og så sent som i dag blev der afviklet et løb med 150.000 Euro i præmiesum.
Løbet hed Prix de la Côte d'Azur, og var for heste med højst 600.000 Euro på præmiekontoen. Der var 25 meter tillæg for heste med præmiesum på over 290.000 Euro. Distancen var 2925 meter voltestart, og vinderen blev Sinko Du Vivier (Hand Du Vivier), der vandt på flotte 1.13,6. Kørt til sejr af Martens Christophe.
Sinko Du Vivier er 5 år gammel. Sejren indbragte 75.000 Euro, og hesten har nu tjent 284.590 Euro.
Når travtræner Kent Friborgs kone, Susanne, giver sig i kast med tastaturet, kan hun få smilet frem hos de fleste. Således også denne gang, hvor Fru Friborg på sin egen måde beretter om årets gallafest.
Vi har været til GALLA ……….. og hold da op for en fest! Til alle Jer der har siddet og overvejet om I skulle tage afsted og valgte at blive hjemme…….. SÅ dumt af Jer…… :O) -men bare rolig, I får en ny chance næste år….. :O) Vi var mange, men der er helt sikkert plads til flere!!!!!! Nå, men min mands galla startede så småt fredag eftermiddag, hvor han drog mod Nyborg for at være klar til trænernes generalforsamling lørdag morgen…… Vi andre (undertegnede og Halløj Tempo's "forældre") drog afsted lørdag morgen i et sandt "møgføre"… ja, vejene var cirka lige så dårlige som banen på NKI Racing Arena mandag formiddag…… :O) Trods det nåede vi Nyborg omkring kl. 11, fik udleveret nøgle og værelser med det samme…. dejligt værelse med havudsigt… nååh ja… hvis ikke lige det var for en gang tyk tåge, der kun tillod udsigt til grøften på modsatte side af vejen :O)
Klokken tolv satte vi os til bords første gang (!) Super god mad, go stemning og spændte deltagere…….. Vindere har I alle sammen set hvem var, alligevel skal nogle af dem lige nævnes igen…. :O) Må indrømme at jeg ikke lige havde set så meget på Partout Simoni (-havde en Pippi Skovsende at krydse fingre for…!!!!) men hold da op hvor var det dejligt at se en super glad ejer af "Årets 3-åring"…. -ligeså glade var ejerkredsen omkring Rusty Dust og det er da skønt!!!!!!! Krydsede også fingre for "Rikker'ne"…. Det blev "kun" Rikke Munk der vandt, og hun vandede høns (!) og det er sørme iorden Rikke……-mener bestemt også at kunne ane en tåre på "mor Friis" da sønnike blev udråbt som "Årets Komet"…. Jeps… Vi er nogle, der ved hvor let tårerne kan komme sprøjtende :O)
At Okay Bee blev årets 4-åring vidste hele trav-Danmark…… Selv Bent Ole måtte indrømme (godt nok med vanlig nordjysk lune) at i og med der kun var 2 nominerede, stod han jo ihvertfald med 50% chance :O) Det vi ikke vidste, var, at Okay Bee måske er på vej væk fra Stae……. :O( Pyyha….. godt det ikke er mig der står overfor det valg…. Som en af folkene i stalden sagde i går: Var det mig der havde en hest, der har givet de oplevelser, skulle den gå på marken altid og jeg ville gå ud og kysse den HVER morgen…… !!! -og ja, det var en PIGE der sagde sådan….. :O)
Omvendt ved vi jo også godt, at buddet på hesten (-der ligger et godt stykke over 38.000 + moms) helt sikkert skal holdes op imod en kommende hård sæson, -pludseligt opståede skader og mange andre uvisse faktorer…..
Med frokosten vel overstået, var det tid for en hurtig inspektion af standene rundt om, -må indrømme at det ikke blev til meget!!!! Det er svært at finde en optimal løsning, da hele dagen "lider" lidt under tidspres, men på en eller anden måde virker det ikke, som om man, som gæst, yder sponsorerne fuld opmærksomhed, -jeg brugte mere tid på hyggelig snak med folk man, til hverdag rundt om på banerne, IKKE når at få talt med… Håber selvfølgelig at udstillerne har en anden opfattelse!
Klokken 19 skulle vi så alle mødes igen og jeg skal da lige love for, at alle sejl var sat til, -det gjaldt salen, borddækningen, pigernes kjoler, mændenes slips og menuen…….. :O) Apropos kjoler må undertegnede indrømme at der på et tidspunkt i forrige blog blev nævnt galla kjole…………………………………. øh…. med en gang som om man konstant går i gummistøvler, fandt jeg ikke lige en kjole der passede…. men okay okay… -prøver igen næste år….!!!
Middagen blev sat igang og de første vindere blev udråbt….. At Mathilde Trøjborg blev årets ældre hest OG årets hest var ikke større overraskelse end at Okay Bee blev årets 4-åring.. -SÅ FORTJENT og måske Gallaens mest lysende vinder….!!! Jeg ønsker mig stadigvæk en som hende……. !!!!!! :O) -at Bent Ole blev årets amatør er fortjent, men jeg er altså en lille smule forvirret over den kategori… -regnede faktisk med, at det var en aktiv amatør i løbene den gjaldt……. Flemming blev årets træner og kusk…… SEJT :O) Super flot og dejligt med så meget nordjysk succes….!!!!!
Galopsporten havde deres flotte vindere…. TILLYKKE til dem… :O) -Et lille hjertesuk….. -og det er nævnt flere steder …… Alle vi travfolk skal altså opføre os ordentligt og holde vores mund, når det er kollegaerne på galopbanen der fortæller deres historier……. Og hylde og klappe når deres vindere står med trofæet…… Andet kan vi simpelthen IKKE være bekendt…….. BASTA!!!!!
Til sidst…… Nu skulle man jo tro, at aftenens absolutte højdepunkt, var udnævnelsen af de forskellige vindere og det var da også NÆSTEN dem, der fik de største bifald, men en enkelt detalje satte alt andet til vægs……… Lige efter hovedretten tonede "The King Of Rock'en Roll" Elvis Presley frem på scenen…………. Rømmede sig en enkelt gang og sang så totalt igennem på "It's now og never"………. Vi sad en anelse væk fra scenen og det varede et lille stykke tid, inden vores ældste udbrød: Hold nu kæft…. Det er Bent Ole…….!!!!!!!! :O) -og fra da af gik der ca. 30 sekunder og SÅ STOD HELE SALEN OP………………… RESPEKT…… DET VAR F……… STORT…… :o) Pyhhh for helt gåsehud bare ved at skrive om det……. :O) En 73-årig der i den grad ER vores sport, og kan og vil formidle den…. !!!!!!! Få nu lavet et program med Bent Ole på en af de landsdækkende kanaler…. -det kan da kun gå for langsomt!!!!!! –
Hmmmm….Ja… -det var så noget af det, I gik glip af ved at sidde hjemme og spise pizza og "bland selv slik" lørdag aften……….. Men okay, I så vores kronprins vise hvor høje og lange hans to nyfødte var, da de blev født…. og det var da også spændende… og TILLYKKE med dem…… :O)
Til allersidst…… -vejen hjem fra Nyborg var længere end da vi kørte derned…. Selvom føret nu var blevet bedre (-som NKI Racing Arena også var det mandag aften……………………………………………….) var turen lang… meget lang!!!!! -vi var nogle, der ikke brød os om alt for meget varme i bilen… hårde opbremsninger og høj musik….. :O)
Tak for en super weekend…. -en super fest og et godt arrangement……… DET KAN BESTEMT ANBEFALES!!!!!!!!!!
Er du til nostalgi, finder du flere interessante artikler og billeder på BongoRacing.dk
Århusianeren Hans ”Bongo” Poulsen – som nu er bosiddende i Odense – er personen bag websitet BongoRacing.dk. Bongo har ikke været meget i medierne de senere år, men for 20 år siden var han særdeles aktiv. Her rejste han rundt i flere lande sammen med nordmanden Morten Buer. De filmede, interviewede og fik indsamlet et hav af internationale storløb – som folk så kunne nyde på VHS-videoen.
Bongo er stadig aktiv omkring væddeløbssporten, og udover BongoRacing.dk er han medlem af ”Foreningen af Trav- og Galopjournalister i Danmark”. Bongo er den mand i verden, der har den bredeste, samlede viden omkring trav, galop, greyhound og brevduer.
I dag er Bongo dybt rystet over hans tidligere ven Jørgen Olsens pludselige død. – Jørgen var en af de største travsportsprofiler, vi har haft her i landet. Han var en af mine bedste venner, og jeg har svært ved at forstå, at han er gået bort. Når jeg er kommet mig over chokket, skriver jeg den fuldstændige historie om denne enestående person, siger en rystet Hans ”Bongo” Poulsen.
Besøg BongoRacing.dk og læs om dansk travsports historie – TRYK HER!
Onsdag aften vandt den lovende 4-åring Kouros Broline (Credit Winner) en flot sejr på Solvalla. Nu sælges hans søster Firefly Annie (2001 S J’s Photo-Warrawee Anken-Balanced Image) med rekord 3, 1.13,6) ifolet den nye amerikanske hingst Explosive Matter (foto), som er opstaldet på Hanover Shoe Farms til en bedækningstakst af $7.500. Hoppen skal fole omkring den 2. maj 2011 og sælges til fast pris på $9.500.
Firefly Annie som avlshoppe
Firefly Annies første levende afkom er Fleetfoot Hanover 3, 1.14,3 (144.000 Nok) er en datter af Andover Hall, der i 2010 som 3-års vandt 4 sejre i Norge. Hendes næste afkom er den nu 3-årige Fire Opal Hanover (Windsongs Legacy), derefter har hun en 2-årig hingst ved Tom Ridge, mens hendes føl fra 2010 er ved Donato Hanover. Hoppens førstefødte var en hoppe ved Self Possessed, der kom til skade som føl. Hun kom aldrig på auktion og blev aflivet.
Fleetfood Hanover
Firefly Annie som løbshest
Firefly Annie startede kun fire gange, alle som 3-års. Efter at have vundet sit prøveIøb på 1.14,7 sluttede hun tredie sin debut i tiden 1.13,6. Næste start gav en andenplads i tiden 1.14,1, derefter blev hun påkørt og galopperede og hun galopperede også i sin desværre sidste start. Hun tjente $4.572.
Firefly Annies moderlinje og søskende
Mor til Firefly Annie er Warrawee Anken (Balanced Image) med rekord som 3-års 1.13,2 og indtjening $45.383 med 4 sejre i karrieren. Mormor er Anken Countessa (Dream Of Glory), der tjente $136.874 med 11 sejre og rekord 13,2.
Søskende til Warrawee Anken er bl.a. Worthy Countessa 1.12,1 og indtjening $266,212; Anken Imperial 1.11,6 og $168.966 samt S J Countessa 3, 1.12,8 (vinderrekord) og $109.827 indtjent.
Den bedste af Firefly Annies søskende er hendes helbror Green Dot 1.11,5 der tjente $415.000 i karrieren heraf $217.000 som 2-års, hvor han bl.a. vandt Bluegrass Stake om $109.000 i Lexington på 1:56.3 (1.12,4) og finalen i PASS om $100.000. Han var anden til Strong Yankee (3,1:50.3 $1,4M) i Matron om $200.000, hvor Green Dot løb 1.12,8 på Dovers Downs 1000-meters bane. Som 3-års vandt Green Dot bl.a. PASS på Pocono Downs i tiden 1:55.4f (1.12,0).
Firefly Annie er også helsøster til Annies S J, der vandt Breeders Crown elimination som 2-års i tiden 1:57.3s (1.13,1) og i Breeders Crown finalen om $700.000 første han klart på opløbet efter 1.12,0 de første 1200 meter, men galopperede og sluttede næstsidst. Han sejrede endvidere i Reynolds Memorial. I Valley Victory Trot elimination var han nr. 2 til C J’s Secret. Han var ekstrem hurtig men også meget usikker.
Udover Kouros Broline har FAnnie tre irefly andre søskende, som har vundet løb: Mr Monet (Mr Lavec) har som 3-års løbet 1.13,3 i Ontario, Hekate Broline (Angus Hall) har vundet 6 gange i Sverige og taget rekord 1.14,1 mens Annies Express (S J’s Photo) vandt 4 gange og tog rekorden 1.13,9.
S J’s Photo som morfar
Som avlshingst behøver S J’s Photo, der vandt Copenhagen Cup i 1995, ingen nærmere præsentation. Hans døtre begynder ikke overraskende at markere sig stærkt i avlen. Selv om de generelt ikke kommer fra stærke moderlinjer, har de alligevel formået at producere flere topheste i USA og Europa.
Verdens hurtigste hest nogensinde på 1000-meters bane er Arch Madness (Balanced Image-Armbro Archer), der i juni vandt på 1:51f (1.09,0) på Pocono Downs. Han har tjent over $2,4M og vil altid blive husket som hesten, der kunne besejre Donato Hanover som 3-års, enda 2 gange i Breders Crown elimination og finale. S J’s Photo er også morfar til Valley Victory Trot vinderen Federal Flex (Muscles Yankee-Scully FBI), der har karriereindtjening $735.534 med rekord som 2-års 1.11,0 og som 3-års 1:53.3 (1.10,6). Som toåring vandt han fem af ni starter og tjente $479.167 efter sejr i bl.a. Valley Victory Trot og Champlain S. Han var tredie i Breeders Crown fra spor 10 og løb 1.11,0 bag Muscle Hill og Explosive Matter.
I Europa er Igor Font (Andover Hall-Cologne Kosmos) mest kendt med rekord 1.09,9 og indtjening 918.187 Euro. Han har vundet adskillige storløb og satte som 4-åring verdensrekord på 2.000 meter med tiden 1.12,0.
Explosive Matter
Explosive Matter (Cantab Hall) har rekorder 2,1:55f (1.11,5 verdensrekord for 2-åringer på 1.000-meters bane) og 3,1:53f (1.10,2 verdensrekord for 3-åringer på 1.000 meters bane) og tjente i blot 16 starter i Nordamerika $1.510.542 eller næsten $100.000/start trods det faktum, at han var født i samme årgang som Muscle Hill. Han repræsenterer om nogen det hurtige amerikanske generationsskifte. Han er fjerde generation efter Valley Victory og han har Muscles Yankee som morfar. Han vandt 5 af 6 starter som 2-års og blev kun besejret af Muscle Hill i Breeders Crown, hvor han travede 1.11,0 en meget kold aften.
Som 3-års vandt Explosive Matter 5 af 12 starter med 5 andenpladser i Nordamerika plus en sejr i Orsi Mangelli indl. Han vandt bl.a. The Colonial om $500.000. Han var anden til Muscle Hill i Hambletonian, Kentucky Futurity (2 gange), Canadian Trotting Classic og Stanley Dancer Trot.
Explosive debuterede i avlen på Hanover Shoe Farms i 2010 og blev hurtigt fuld booket med max. tilladte 140 hopper. I hans harem findes nogle af USAs bedste hopper som CR Kay Suzie, Ruby Crown (mor til Scarlet Knight), Spawning (mor til SJ’s Caviar) og Giant Motion (søster til Deweycheatumnhowe). Han blev ikke tappet for frossen sæd til den første sæson, derfor er dette en unik chance for at få et af yderst få afkom i Europa i hingstens første årgang.
Fantastiske Muscle Hill (Muscles Yankee) er blevet far til de to første føl.
Verdensrekordholderen og Årets hest i USA 2009 har iflg. ustrotting.com nu fået de to første føl.
Det første føl er en hingst, der kom til verden onsdag nat lokal tid på Diamond Creek Farm i Kentucky. Den lille ny er efter Silicone Valley (Andover Hall), som ikke selv har de store resultater er henvise til. Hoppen har kun startet syv gange som 2-åring, hvor det blev til to tredjepladser. Føllet – som er Silicone Valleys første – ankommer egentlig 14 dage for tidligt, men har det fint.
Foto: Diamond Creek Farm photo
Det andet føl ramte jorden torsdag aften på Southwind Farms i Pennington, New Jersey. Det er ligeledes en hingst. Denne er faldet efter Southwind Prelude, som er en helsøster til stakes-vinder Malabar Maple ($483,107), og halvsøster til Muscle Power ($339,691) og Southwind Pinnacle ($232,275).
Muscle Hills bedrifter:
Som 2-åring: $700,000 Breeders Crown kval. & Final (WORLD RECORD – 1:53.3) $500,000 Peter Haughton kval. & Final $175,000 NJSS Final $98,000 Bluegrass div. $84,400 International Stallion Stake div.
Som 3-åring: $1.5M Hambletonian kval. & Final $1M Canadian Trotting Classic kval. & Final $540,000 World Trotting Derby Final $384,000 Kentucky Futurity kval. & Final $200,000 American National Final $185,250 Stanley Dancer Multiple NJSS div. vinder $617,880 Breeders Crown
Efter 3-års sæsonen indstillede man Muscle Hills løbskarriere. Han står nu opstaldet som avlshingst på Southwind Farms.