Cantab Hall $20.000 – book full and closed
Den succes som avlshingsten Cantab Hall har haft i USA i de senere år giver sig nu udslag i en markant stigning i følprisen.
Cantab Hall $20.000 – book full and closed – sådan meddeler Hanover Shoe Farm på deres hjemmeside, at ikke blot er prisen for Cantab Hall steget, men hingsten er allerede fuldtegnet for 2014!
Cantab Hall var i 2012 udbudt til 10.000 dollars, så der er i teorien tale om en forhøjelse på 100%.
Cantab Hall er på vej mod et sikkert hingstechampionat i Nord Amerika, idet hans afkom har vundet 7.9 mio. dollars mod nummer to, Andover Halls 7.1 mio. dollars.
Cantab Hall er især aktuel med top-2-åringen Father Patrick, mens Uncle Peter og My MVP gør det godt i den amerikanske hurtigklasse.
Gennemsnitsprisen for Cantab Hall-åringerne på årets auktioner har været så flot 65.674 dollars for 47 solgte.
I fjor var gennemsnitsprisen for ham på 42.111 dollars for 56 åringer – altså en fremgang 56%!!
Hanover Shoe har også justeret prisen på Cantab Hall-sønnen, Explosive Matter, der har haft sin første årgang på bane i år.
Explosive Matter står nu til 7.500 dollars mod 5.000 dollars i år.
Andover Hall, der må siges at have fået et come-back i år og hans søn, Donato Hanover røres der ikke ved. De koster fortsat hhv. 10.000 dollars og 15.000 dollars.
Til gengæld reduceres priserne for såvel Crazed som Muscle Massive,
Crazed, hvis ældste afkom er tre år i år, står nu til 4.000 dollars – ned fra 6.000 dollars, mens Hambletonian-vinderen Muscle Massive, hvis ældste afkom kun er et år, er reduceret fra 7.500 dollars til 6.000 dollars.