Callahan først til 200
Corey Callahan – som repræsenterede USA i VM for Travkuske i fjor – vandt som den første travkusk i verden i går sejr nummer 200 i år.
Det skete på Harrahs Chester i Pennsylvania, hvor den 33-årige catchdriver – Corey Callahan har fødselsdag i dag – var først over stregen med hesten Funny Deacon.
Callahan passerede samme dag $ 2 millioner i indkørte præmier i denne sæson, men han kommer bestemt ikke sovende til successen. Det er således foreløbig – og vi er altså kun godt midtvejs i april i måned – blevet til 1.122 starter, hvilket svarer til i gennemsnit 10 løb PER DAG!
Alene fredag havde Corey Callahan 19 køreture fordelt på to baner – Harrahs Chester og Pocono Downs.
Som altid er der i øvrigt close race blandt de oftest sejrende kuske og Top 5 ser således ud:
Corey Callahan | 200 sejre |
Tim Tetrick | 196 sejre |
Dave Palone | 192 sejre |
George Brennan | 183 sejre |
Billy Davis | 177 sejre |
Til sammenligning er Björn Goop førende i Norden med 122 sejre, mens Jeppe Juel som den oftest sejrende danske kusk er noteret for 39 sejre.