Business as usual på Sørlandet
På trods af de forfærdige begivenheder, der udspandt sig i Oslo samt på øen Utøya, hvor man mener mindst 80 personer er dræbte, valgte man at gennemføre fredagens program på Sørlandets Travpark.
Hver weekend i juli har en norsk bane et stort program – i denne weekend er det Sørlandets Travpark, der har løb fredag, lørdag og søndag.
Fra fredagens program noterer vi to sejre til stald Bo Westergaard.
Træneren vandt selv med den talentfulde3-årige amerikaner Lightsonlightsoff (Yankee Glide) i 1.16.5a/2140 m præmie 16.000 NOK – det var tredje sejr i lige så mange starter i år.
Staldsejr blev det til Odessa la Marc (Love You) kørt af Adrian Solberg Akselsen i 1.15.2a/1609 m – præmie 18.000 NOK – det var også hendes tredje sejr i træk og fjerde i fem starter i år.
Bo Westergaard fik også en andenplads med Prada Vang (Sj’s Photo) i 1.16.2a/2140m, hvor O’Flying (Mr Flirt) i øvrigt var tredje i 1.16.3.
I aftenens hurtigløb var der lagt op til sejr til Tinita Love, men hun måtte tage til takke med en tredjeplads.
I stedet vandt Løb Cowboyland (Alf Palema) sin anden sæsonsejr til 20ngange pengene – tiden 1.13.4a/1640 m – præmie 30.000 NOK: