Budgettet holdt på Bornholm
Bornholms Travselskab havde ordinær generalforsamling i fredags, og det fremlagte regnskab udviste et lille overskud på 23.000 kroner – mod budgetteret 14.000 kroner.
Selv om overskuddet var beskedent – og næsten som budgetteret, så er resultatet ikke nær så godt som det giver udtryk for.
Travselskabet har nemlig indtægtsført 320.000 kroner i 2013, som man har modtaget fra HFF for at have opfyldt Resultatkontrakten for 2012.
Det betyder, at regnskabet for 2013 – renset for dette tilskud – udviser et underskud efter afskrivninger på 309.000 kroner.
For 2013 vil der ikke blive udbetalt noget beløb for opfyldelse af Resultatkontrakter, men HFF har indført denne præmiering igen for 2014.
I det fremlagte budget for 2014 har Bornholms Travselskab ikke kalkuleret med noget beløb for opfyldelse af resultatkontrakt, men alligevel er der budgetteret med lille overskud i regnskabet.
Pengene har man fundet ved at skære på vedligeholdelseskontoen, præmiekontoen og markedsføring.
Der var nyvalg til bestyrelsen af Mikkel Stub Jørgensen, der også er formand for Opdrætterforeningen.
På dette link kan du se Bornholms Travselskabs regnskab samt ormandens beretningen – klik her