07 aug2013
Broen er åbnet – Praem er fortørnet
Travservice.dk har netop talt med den fynske træner Frantz Praem, og under samtalen blev broen åbnet.
– Som det ser ud nu, så tror jeg, at vi kan være fremme på Lunden omkring klokken 15.00 siger Frantz Praem.
Jeg synes, at Broen og Poltiet har tacklet denne sag helt forkert. Det burde have været muligt f.eks. at have lukket broen i en halv time fra Sjællands-siden og så have ladet os køre over, og så lukket for den fynske side og vice versa.
Et er at vi sidder i bilerne med levende dyr, men der er sikkert også nogen der skal nå et fly eller måske et vigtigt møde som de nu kommer for sent til.
At man bare lukker totalt virker urimeligt efter min opfattelse, slutter Frantz Praem