Broad Bahns første føl i Europa?
På Stutteri Laser på Fyn har den svenskejede hoppe, Pilgrims Dream født hingstføl efter den danskejede Hambletonian-vinder, Broad Bahn og det kan meget vel være det første føl i Europa efter hingsten.
Med tydelig inspiration fra faderens navn skal hingstføllet døbes Auto Bahn!
Moderen Pilgrims Dream er efter Chocolatier – Starlet Dream, og er en blot 4-årig ustartet hoppe.
Hendes moder Starlet Dream er søster tilbl.a. Breeders Crown-vinderen My Dolly samt til Myth, der igen er moder til avlshingsten Mythical Lindy ved SJ’s Caviar.
Derfor har man valgt SJ’s Caviar til Pilgrims Dreams næste partner.
– – Vi er en lille gruppe på tre personer, der har tre følhopper, som vi alle har opstaldet på Stutteri Laser, fortæller Stig Lindmark.
– – I har et bedre klima med længere sommer og bedre græs end vi har heroppe nordpå i Sverige, og så er forholdene på Stutteri Laser tilmed så perfekte.
De to andre følhopper, som Ministry of Trot, som ejergruppen kalder sig, er Here’s Joanie (Yankee Glide) og Eya (Kadabra) , der begge er drægtige ved franske Prodigious.
Se mere på http://ministryoftrot.com/
–