Broad Bahn toer igen
Familien Albers Broad Bahn – nu atter med George Brennan i sulkyen – måtte søndag eftermiddag lokal tid, igen se sig henvist til en andenplads af Chapter Seven med Tim Tetrick i et kvalificeringsløb til Matron Stakes på Dover Downs.
Scenariet var det sædvanlige – Broad Bahn til spids og længe førende for så at blive nedkæmpet til slut.
På 1000 meter-banen Dover Downs kom Chapter Seven frem udvendigt for Broad Bahn med 800 meter tilbage og som et tospand gik det frem mod mål
Ind i opløbet fik Chapter Seven overtaget og sejrede med trekvart længde i 1.10.7 foran Broad Bahn i 1.10.8. Det var samme indløbsrækkefølge som i forrige lørdags Breeders Crown.
Der var 9 heste til start – de otte gik videre til næste søndags finale – kun Fawkes, der galoperede røg ud.
I hoppernes kvalifikation viste Cedar Dove med Ron Pierce atter sin store styrke, men Beatgoeson Hanover med David Miller kom tæt på til slut.
De to Andover Hall-hopper fik begge noteret 1.11.7.