09 jun2011
Brioni ikke til Finland
Det bliver ikke noget revanchemøde mellem Rapide Lebel og Brioni i Kymi Grand Prix.
Den tyske hest har ellers været inde i billedet som den sidste deltager i det finske storløb, der køres lørdag d. 18. juni, men Joakim Lövgren har besluttet sig for at blive hjemme og næste opgave bliver Årjäng Stora Sprinterlopp lørdag d. 16. juli. Herefter gælder det Hugo Åbergs Memorial på Jägersro d. 26. juli.
Svenskfødte, men franskejede Zorro Photo nævnes nu som en mulig deltager i Kymi Grand Prix.