Brad de Veluwe skuffede
I weekendens finske storløb, Suur-Hollola var der lagt op til sejr til den finske unghestestjerne Brad de Veluwe, men den måtte tage til takke med en femteplads som 15:10 favorit.
Suur-Hollola, der har været afviklet siden 1975, er et specielt løb forbeholdt den finske hurtgklasse, hvor der køres indledende afdelinger om lørdagen og finaler om søndagen – alle over 2140 meter auto – finalen har førstepræmie på 110.000 Euro.
Brad de Veluwe, der i fjor satte verdensrekord, da den vandt Sprintermästaren på Halmstad og som tre og fire-åring var nærmest uovervindelig, har været til at tale mere med i år. Og det var han også søndag eftermiddag.
Oplægget for Brad de Veluwe med Tuomas Korvenoja startede planæssigt med sikker sejr i indl. afdeling om lørdagen i 1.13.9a/2140 m, men i søndagens finale måtte Brad de Veluwe efter en meget hurtig indledning. 1.06/500 m, 1.13.5/1000 m og derefter 1.11.0/500 igen – strække gevær i opløbet, hvor den sluttede på en femteplads i 1.12.5
I stedet sluttede løbet i meget tæt opløb, hvor 1 Day Cruise (Victory Cruise) med Antti Teivanen vandt foran 4 Aaron de Veluwe (Rite on Line), 6 Edvard Ale (Here Comes Herbie) og 7 Maxwell Mayday (SJ’s Photo) – alle i 1.12.2a/2140 m.
Foto Kanal 75
Pudsigt nok var dette samme indløbsrækkefølge, somi lørdagens anden indledende afdeling, hvor Day Cruise også vandt.
Her gav Day Cruise et vinderodds 68,12, mens han som vinder af søndagens finale nu var spillet ned til 34,38!