Bornholmsk netavis bliver hesteejer
Stutteri Ice i Ringeby på Bornholm holdt i aften føldåb for tre af årets fire føl – samtidig blev det afsløret, at Bornholm.nu har købt et af de tre føl, der fremover skal være levende reklamesøjle for den bornholmske netavis.
Manden bag Bornholm.nu, Bjarne Hansen (t.v.), fortalte bl.a. at føllet – der er døbt Bornholm Nu – vil blive stillet til rådighed for en ny anpartsstald, Stald Bornholm Nu og hesten skal med tiden trænes af Bornholms førende træner, Frank Mikkelsen.
– Det har været vigtigt at købe et føl, som er af bornholmsk avl og som kan trænes på øen, Vi er jo en lokalavis – og meget lokalpatriotisk, sagde Bjarne Hansen i aften, hvor omkring 50 travglade mennesker besøgte Linda og Jess Persson på Stutteri Ice.
Læs mere på Bornholm.nu: KLIK HER
Stutteri Ice har som nævnt fået fire føl i år. Læs også: “Føldåb på Stutteri Ice” og “Bent O. ser fremad”