19 jan2014
Boden Trav aflyst – det fryser!
Der bliver ingen væddeløb på den nordsvenske bane Boden i eftermiddag.
Boden Travet skulle afvikle søndagens V64-spil men frosten er så hård, at det ikke er forsvarligt at lade hestene løbe – Minus 32 grader siger termometret i det nordsvenske.
Og så er det koldt!
Lørdag viste vejrudsigten for Boden at et mildere vejr var undervejs, og derfor troede man, at det ville være muligt at gennemføre løbsdagen.
Men frosten fortsatte og det er ikke muligt med så kort varsel at flytte løbene til en bane under varmere himmelstrøg.