Bo Westergaard tilbage i løbene
Bo Westergaard har haft travlt med at indrette sig på Holt Gård, der ligger 20 minutter fra Bjerkebanen, men i denne uge begynder han at deltage i løbene igen.
Bo Westergaard har ikke siddet i sulkyen i et løb siden den 21. december, men på lørdag deltager han i flere løb på Leangen, som er værter for det norske V75-spil.
– Jeg skal bl.a. starte danskfødte Ramos Boy, der ikke har været i løb siden august fortæller Bo Westergaard.
– Det er dejligt at være kommet på plads i de nye omgivelser, og jeg ser med spænding frem til den kommende storløbssæson. Jeg har mange spændende ungheste i stalden – bl.a. er Clara BR et godt bud på sejren i Hoppe Derbyet, og Toffifee D er et lige så fint emne til de danske Hoppe Derby, fortæller Bo Westergaard.
Blandt de ældre heste som Bo Westergaard har i træning, er der bl.a. Premance Simoni, Sune Palema, Barifant, Ruth Reerstrup samt ikke mindst My Happiness EP, der har haft en forrygende karriere som hidtil har omfattet sejr i Norsk Hoppe Derby, Jarlsberg Grand Prix Hoppeafdeling, DNT’S 4 års løp, Norsk Mesterskab for hopper, 5 års Hoppe Festival på Fyn, sejr i Taroks Mindeløb og en fjerdeplads i Europæisk 5 års championat på Vincennes i 1.11.1a/2100 meter.
– På Holt har jeg de samme træningsfaciliteter, som jeg havde på Vang Hovedgård, ligesom der er store dejlige folde.
Pt. har jeg 48 heste her på Holt, hvor der i alt er plads til 50 heste, siger Bo Westergaard videre.
– Jeg har fortsat samarbejde med Peter Jensen, der træner unghestene, som jeg så får op, når de er ved at være startklare.
Bo Westergaard har fået en ny flot hjemmeside med masser af fotos – den findes på dette link: KLIK HER