Bo Westergaard dominerede på Forus
Efter en lidt langsom indledning på sæsonen 2012 var Bo Westergaard i hopla i aften på Forus.banen i Norge, hvor han i fem starter vandt fire sejre og 1 tredjeplads.
Efter en tredjeplads med debutanten, Big Boss Man E. P (Broadway Hall) rullede Bo Westergard sig rigtigt ud i programmets sidste halvdel, hvor han vandt alle sine fire starter.
Først med King Creole E P (Ganymede) i 1.14.9a/2040 m – præmie 14.000 kroner – odds 1.95.
Derefter med den gamle svenske tophest, Harpers Joker (Andover Hall) i 1.14.2a/2040m – præmie 20.000 kroner . odds 3.04.
I det følgende løb var Bo Westergaard kæmpefavorit med Federer (Muscles Yankee) til odds 1.45, og det blev da også til en omend kneben sejr i 1.14.3a/2040 m – præmie 14.000 kroner,
Endelig satte Bo Westergaard punktum for en fin aften på Forus med sejr med Armbro Daves lillebroder, Regal B. R. (Rotation), der vandt karrierens anden sejr – nu i 1.16.7a/2040 m – præmie 14.000 kroner – Odds 3.07.