Blog: Mellem Grand Prix og Derby
Long time – no see!
Efter flere ”lige ved og næsten” begiver jeg mig i gang med ”bloggeriet” igen.
Men ligeså uregelmæssigt og usystematisk som tidligere.
Jeg var på plads til Jydsk 4-årings Grand Prix d. 3. juli og hver gang jeg gæster banen i Århus, tænker jeg, at det er Danmarks smukkeste arena.
Tilskuerpladsernes placering op ad en stigning i terrænet gør, at der kommer en stemning som var man gladiator eller tilskuer i Roms Colloseum. – Nej, helt så vildt er det selvfølgeligt ikke, men jeg syntes alligevel, at der er noget unikt ved denne opbygning, hvor man som tilskuer ”ser ned” på aktørerne, når det hele afgøres over de sidste 250 m.
Per Mento vandt Grand Prixet!
Men er den også en derbyvinder? Nej!
Vinder den Derbyet? – Måske!
Måske? Fordi den er i Steen Juuls stald!
Steen Juel lavede ægte hattrick med sejr i 3 på hinanden følgende løb og samtidigt de 3 højest doterede på dagen. Respekt!
Og det er netop det faktum, som kan gøre Per Mento til en derbyvinder. At når der skrives til start på storløbsdage, så er Steens heste klar – rigtigt klar og det samme er kusken!
Det fik jeg selv at føle, da jeg troede, at Kyras kunne afgøre med 500 hjem på lang distance, men Hr. Juel gemte dygtigt den smule krudt, han havde tilbage til et, for mig skæbnesvangert, angreb 250m før mål. Så selv om der blev kæmpet de næste 200m, så gled In Camp N’Gown forbi med 50 meter ind og en dygtigere kusk sendte mig tilbage til Fyn med en 3. plads og utallige grublerier over hvad jeg skulle have gjort anderledes. For på dagen var In Cap N’Gown ikke 20-25 meter bedre end Kyras – men Steen Juul var så rigeligt 20 meter bedre end Karsten Skygge!
Hvis Per Mento ikke er derbyvinderen, hvem er så?
Det er Partout Simoni. Præstationen i Århus var efter min mening ikke retvisende. Med hestens hidtidige præstationer in mente, så skal så mange heste skal ikke gå forbi så let og så tidligt på opløbet. Forklaringen er givet fra Stald Jensen og derfor er Partout Simoni stadig min derbyfavorit.
Outsiderne er i mine øjne Poker Avalon (uden skyld i 0’et i Århus), Henrik Lønborgs Pondus Bork (imponerende fra ”dødens” ved sejren på Fyn) og den anderledes menagerede Politikken.
Jeg vil selvfølgeligt gerne, af lokalpatriotiske grunde, have nævnt en af de fynske Prada Secret eller Poeten Blåbjerg, men de ligger altså ikke øverst på min Derby-liste. Derfor kan de begge godt tjene gode penge den sidste søndag i august og løbet skal da køres først. Med disse 7 P-heste tror jeg at have nævnt derbyvinderen. Ja, sandsynligvis også de 3 første i mål, da jeg ikke ser svenskerne komme med højaktuelle kandidater efter Partout Simoni er gået til Flemming Jensen.
Lidt travpolitik!
Uha-uha, det må være et fyord siden så få, også af de folkevalgte rundt på banerne, kommer med politiske udtalelser.
Jeg har været med i den gruppe som søsatte en ide om ændret skattepraksis for hold af væddeløbsheste og til kritikerne kan jeg kun sige: Det kunne have været bedre, men det er i det mindste bedre, end hvad det var. Jeg kunne godt have tænkt mig at initiativgruppen havde fået lov til at følge processen til dørs, men den åbenhed som gruppen viste DTC, da vi inviterede dem til at blive en del af forløbet, blev desværre ikke gengældt fra DTC’s side og så er resultatet som det er.
Min motivation for at gå ind i arbejdet var ikke at væddeløbsheste skal skattebegunstiges!!!!!!!
Ej heller at mit eget hestehold nødvendigvis skulle passe ind i de nye regler!!!!!!
Min, og jeg tror, jeg taler for gruppen, motivation var, at med ændrede regler kunne væddeløbssporten forhåbentlig tiltrække NYE hesteejere. Med nye heste ejere ville jeg som hesteejer (og andre med for mange heste) og ikke mindst opdrætterne få nye kunder.
10-15-25 NYE hesteejere indenfor 1-2 år på grund af ændrede skatteregler er mit håb, for så er vi i gang med at vende den nedadgående tendens.
Hvis, som en sidegevinst, eksisterende væddeløbsstalde kan bruge det nye styresignal, så er det da helt perfekt. Og problematikken omkring professionel træning eller amatør træning går jeg så sandelig ud fra at DTC får forhandlet hjem, når nu de ikke ville bruge råd og sparring fra initiativgruppen.
Jeg er en uddøende race – jeg er amatør.
Jeg kunne ligeså godt have skrevet opdrætter eller hesteejer for den sags skyld, men en artikel på Travsport.se fortalte, at der ud af en flok på ca. 5000 svenske travamatører forsvandt ca. 250 om året.
Så om 20 år skal der rejses en mindesten for den sidste svenske travamatør!
Hvordan ser det ud i Danmark – jeg ved det ikke!
Jeg ved vi er knap 1000 med amatørlicens, men hvordan udviklingen er gået de sidste 5-10 år har jeg ingen anelse om. Med henvisning til ovenstående svenske tal frygter jeg det værste.
Bruno Olsen, formand for Fyens Travklub, nævnte vist godt nok noget om at vi var færre på sidste generalforsamling, men hvor slemt er det på landsplan?
Håber DTC har fokus på amatørsporten i deres strategiplan (hvilken strategiplan????), når nu amatørene blev ”glemt”, da styresignalet omkring skat skulle formuleres!
Skyggen er tilbage – og Kyras tager en ny tørn i langdistanceløbet på Jydsk Væddeløbsbane til 3-årings Grand Prix’et.