Bliv sponsor for en Danmarksmester
Skive Trav er værter for DM for Travtrænere den 6. april og for DM for Amatørkuske den 28. april, og lancerer i den forbindelse en nyt sponsorkoncept, hvor man kan sponsere de i alt 28 deltagende kuske.
– På DM-dagene sælger vi naturligvis alle løbene til sponsorer, og det er primært til lokale virksomheder, siger Jesper Elbæk, direktør på Skive Trav.
– I DM-løbene har vi den fordel, at der deltager kuske fra hele Danmark, og derfor har vi chancen for at komme i kontakt med nye sponsorer.
– Vi har bevidst holdt priserne på et overkommeligt niveau og med mange modydelser til sponsorerne.
– Det indebærer bl.a. annoncering i travprogrammet, medvirken i vores nyheds e-mail med 500 modtagere, fribilletter, spillebeviser, omtale ifm. præsentation af kuskene og – når kuskene vinder løb – medvirken ved præmieoverrækkelse, indrammet gruppefoto af DM-kuskene osv., slutter Jesper Elbæk.
For at sponsere en travtræner i DM er prisen 2.500 + mons og for en amatørkusk i DM 1.200 kr + moms.
De nærmere betingelser kan ses på Skive Travs hjemmeside Skive-trav.dk