Bent Svendsen er flyvende
Årets danske mester, Bent Svendsen ser ud til at få sin hidtil bedste sæson i flere år. Efter to sejre på Fyens Væddeløbsbane fredag aften har han nu vundet 26 sejre i denne sæson. I hele 2012 vandt Bent Svendsen 33 sejre!
Bent Svendsen har et godt samarbejde med Henning Olesen fra Stutteri Brogård, og det var da også to Brogård-heste, som Bent Svendsen bragte først over stregen.
Sunday Brogård indledte programmet med en sikker sejr i 1.17.1a/2140 m foran debutanten Twisted La Marc (Dream Vacation) med Birger Jørgensen, der var førende undervejs.
Sunday Brogård er lillebroder til bl.a. de populære Bornholmer-heste, Hector Brogård og Max Brogård samt til den gode hoppe Nova Brogård, men med Dream Vacation som fader.
Ophoto Brogård (SJs Photo) befinder sig godt på lange distancer, og var da også spillet til favorit i 5. løb.
Det blev til sikker sejr i 1.15.7/2700 m.
Ophoto Brogård har Fight Brogård til moder, og hun er søster til Sunday Brogård, idet de begge har Baltistic som moder
Udover Bent Svendsen vandt såvel Rene Kjær som Knud Mønster også to løb.