Bazire’s onde ånd
To gange lykkedes det Jean Etienne Dubois at snyde Jean Michel Bazire for sejren i et par af søndagens veldoterede løb på Enghien-banen i Paris – og i begge tilfælde var recepten den samme.
Vinderhullet – og ud med 250 meter igen.
Det var sådan Jean Etienne Dubois kunne vinde to løb på Enghien-banen søndag eftermiddag.
I Prix de Bruxelles sad Dubois med Rodrigo Jet (Coktail Jet) tilsyneladende hermetisk lukket inde i ryg på Bazires førende favorit, Riglorieux du Bois (Indy de Vie), men da udvendige Rolling d’Heripre faldt fra, så kunne Copenhagen Cup-fireren speede frem til sikker sejr i 1.13.1a/2150 m – førstepræmie 40.000 Euro.
Riglorieux du Bois blev nummer to i 1.13.3, mens Oceano Nox (Capriccio) med Pierre Levesque blev nummer tre i 1.13.5.
Et par løb forinden havde scenariet været nøjagtigt det samme.
I Prix de Villiers om en samlet præmiesum på 42.000 Euro var Bazire i spids med Scoop de Bellouet (Jag de Bellouet) – og også her var Dubois i ryg, nu med Smarty Jet (Coktail Jet.
Også her kom åbningen på bestillng, og Bazire måtte se sig henvist til andenpladsen. Smarty Jet sejrede kort foran Scoop de Belloet . begge fik niteret 1.14.2a/2150 meter.
Foto Gerard Forni