Bazire og Leblanc dominerede
I lørdags sluttede de franske vintermeeting og som sædvanligt vandt Jean Michel Bazire flest løb og Franck Leblancs heste vandt mest.
Jean Michel Bazire vandt suverænt flest sulkyløb – 72 mod Mathieu Abrivards 39 og Franck Nivards 37.
Bazire kørte flest penge ind, nemlig 1.753.000 Euro mod Franck Nivards 1.417.500 Euro og Eric Raffins 1.224.000 Euro.
Franck Nivard topper dog totalt for i monteløb red han 889.500 Euro.
Franck Leblanc blev trænerchampion med 53 sejre og en samlet indtjening på 3.455.070 Euro foran Sebastian Guarato med 1.954.550 Euro (25 sejre) og Thierry Duvaldestin med 1.582.720 Euro. Først på fjerdepladsen kommer Jean Michel Bazires stald med 1.490.380 Euro (36 sejre)
Ecurie Quick Star blev mest vindende hesteejer med 1.302.050 Euro fulgt af Philippe Allaire med 1.291.150 Euro og Ecurie Christian Bigeon med 1.114.150 Euro.
Ecurie Quick Star blev også mest vindende opdrætter med 974.500 Euro (17 sejre).
Prix d’Amerique-vinderen Ready Cash blev mest vindende traver med 847.600 Euro fukgt af Roxanne Grif med 580.600 Euro og Quif de Villeneuce med 462.500 Euro.
Jean Michel Bazire holder i øvrigt nu en ufrivillig pause på en måneds tid, idet han skal opereres igen idet ben, der brækkede sidste år.