10 jun2011
B-prøven var også positiv
Der er nu kommet svar fra England på B-prøven for Beanie M.M., der i sidste måned blev testet positiv for stoffet oxazepam i forbindelse med starten i Oslo Grand Prix på Bjerke. Den var også positiv.
Hesten har dog – iflg. travsport.se – efterfølgende afleveret en negativ C-prøve og kan derfor anmeldes til start igen indtil sagen er afsluttet. Svensk Travsport står for udredningen i samarbejde med Det Norske Travselskap.