Axel Jacobsen i Orsi Mangelli?
– Har du hørt, at Axel Jacobsen skal køre i Orsi Mangelli? spurgte en af Travservice’s gode venner os her til morgen.
Det havde jeg så ikke, og hvad var så mere naturligt end at få fat i Axel Jacobsen og høre, om der var noget kød på det ben.
– Nej, det har jeg i hvert fald ikke hørt noget om, siger en lettere overrasket Axel Jacobsen, da vi fanger ham på mobilen.
Men er der ikke noget om, at du skulle have en amerikansk 3-åring i træning? (Det kunne jo være, at den skulle over Italien til Danmark!)
– Den er allerede kommet og står her i min stald, svarer Axel Jacobsen.
– Det drejer som om en lækker 3-årig hoppe, Worley Pearly, som Ole Bach har fundet til os. Hun har blot startet seks gange og har vundet et enkelt løb i 1.14.0, men har på en andenplads løbet 1.13.4, siger Axel Jacobsen videre. Hun skal dog først starte til næste år.
Worley Pearly er efter Chocolatier – og du af en Malabar Man-datter, der tidligere har født bl.a.Lightning Charger – vinder af 10 sejre og omkring 125.000 dollars.
– Men måske skulle jeg reservere fredagen til at rejse til Italien, hvis der alligevel skulle vise sig at være hold i dit rygte, slutter en smilende Axel Jacobsen.
Gran Premio Orsi Mangelli, der tidligere blev afviklet på den nu lukkede San Siro-bane, skal køres i Torino og som altid på en 1. november, der er helligdag i Italien. Den samlede præmiesum er på 220.000 Euro – hoppeløbet har 66.000 Euro i samlet præmiesum.