• Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • From Above US 2022
  • solvalla yearling sale 2023
  • Solvalla Criterium Sale
  • Derby25
  • Jackpotbet
  • Enssnapshot 600x110px
  • Michaelturn 600x110px
  • Bahrenfeld 2023

10 løb på Bornholm

bornholm

Efter en fin sæsonstart med baneomsætning over 160.000 kroner og mere end 1.200 tilskuere på plads fortsætter Bornholms Brand Park med 10 løb lørdag eftermiddag med start kl. 13.00.

Spillerne kan hente hjælp til at finde eftermiddagens vindere ved at se tips fra deltagerne i en tipskonkurrence.

Det er Alexander Pedersen, Paw Skovmose, Tommy Foverskov og Kim Hansen, der dyster om at give de bedste tips. Se deres tips: KLIK HER

Baneprogram: KLIK HER

 

Sæsonpremiere på Klampenborg

Klampenborg 26.04.2014

Skandinaviens hyggeligste galopbane har fået en tiltrængt ansigtsløftning, og publikum kan glæde sig til at tage de nye faciliteter i brug ved sæsonpremieren i morgen lørdag kl. 12.30.

Men det er ikke kun de ydre rammer på “det nye Klampenborg”, som publikum kan glæde sig til. På den sportslige front er der også lagt op til en fin sæsonpremiere.

Baneprogram: KLIK HER

Gensyn med Stelton & Co.

Stelton V75-sejr

På søndag begynder storløbssæsonen med Musketérdagen på Skive Trav.

Stelton (Dream Vacation) og Derbyvinderen Stand And Deliver (Kadabra) tørner sammen i Lord Valentines Mindeløb. Stelton sluttede sidste sæson fornemt af med sejr i V75-finalen på Solvalla i december og sejr i de seneste fem starter. Stelton kan vise sig at være Danmarks bedste hest i år.

I Frosty Hanovers Mindeløb kan vi glæde os til at se bl.a. Tycoon Conway Hall (Conway Hall) og Therumoursaidfire (Muscles Yankee).

Pay Dirts Mindeløb for 3-åringerne er mere åbent end 4- og 5-års løbene, men Vivi Torkdahl (Great Challenger) og Unik Tamsen (ENS Snapshot) er vel dem, der foreløbig har vist mest. En spændende hest at følge her er Whiskey In The Jar (Turbo Sund). 

Rammeløbene har også høj klasse. Sprinterløbet med bl.a. Politiken (ENS Snapshot) og Væsterbo Paradise (Dream Vacation) er en lækkerbidsken.

Der er i alt 13 løb på dagen. Se baneprogrammet: KLIK HER 

Glade piger på Jægersro

Mariann og ElsebethMariann Thorup og Elsebeth Stausholm var glade efter montéløbet på Jægersro, hvor Mariann på ryggen af Indecrottable hentede en tredjeplads efter et optimalt ridt. Vinder af løbet blev O’Malley’s Tøs (Smasher) med Jessica Pilenberg foran New Esterel med Åsa Svensson. 

O’Malley’s Tøs førte hele løbet med New Esterel i ryg. Sidstnævnte forsøgte et angreb i opløbet, men blev afvist sikkert. Indecrottable og Mariann Thorup var anden udvendigt fra start og tredje indvendigt efter 500 meter. Tredjepladsen var maksimal uddeling.

Amatørmatchen Jægersro-Charlottenlund blev vundet af svenskerne, der besatte de tre første pladser. Storfavoritten Shogun D.K./Mikael Pilenberg fejlede fra start og blev diskvalificeret, men kusken tog revanche senere på aftenen ved at vinde Vårhandicappet med Surinam F.H. (S.J.’s Photo).

Alex Haagensens Ravello GT med Jan Hansen blev anden i sidste løb efter The Shadow (The Liquidator) med Palle Günther.

Tidligere på dagen vandt Special Line (Varenne) med Kristian Malmin som storfavorit på Drammen Travbane i Norge.

 

Danske heste på Jægersro

OMalleys Tøs

O’Malley’s Tøs og Mikael Pilenberg ved V75-sejr på Jægersro

Mikael Pilenberg har fire danske heste til start på Jægersro i aften: O’Malley’s Tøs (Smasher) i montéløbet med Jessica Pilenberg som rytter samt Shogun D.K. (Gentle Star), Ominette Fønix (Mr Flirt) og Surinam F.H. (S.J.’s Photo). De to førstnævnte undgår ikke at blive favoritter.

Shogun D.K. har spor ét i SveDan Cup Amatørmatch Jægersro-Charlottenlund, hvor de danske deltagere er Luka Østervang/Karina Rindom, Pondus K/Jan Pedersen, Gasick/Svend Andersen, Super Vategård/Søren Demant Andersen og Rubin Sus/Flemming Mogensen.

Kenn Ecce kører Søren Johansson-trænede Ahsoka T. Dream i 1. løb og egentrænede Ariel T. Dream i 5. løb, hvor også Thomas Lind-Holm-opdrættede Titan Rain deltager. See The Dust i 7. løb er også opdrættet af Thomas Lind-Holm.

Kenn Ecce kører endvidere Lars Palema i 8. løb og Tanqueray D.K. i 9. løb.  I 10. løb, som er et P21-løb, deltager The Shadow/Palle Günther og Ravello G.T./Jan Hansen. I montéløbet deltager Mariann T. Nielsen på Indecrottable.

Danske heste på Drammen i dag

Pigen fra OMalley

Pigen fra O’Malley på Jægersro med Örjan Kihlström –

V5-løbene på Drammen i dag kl. 13.30 har deltagelse af flere danske heste. Pigen fra O’Malley (Juliano Star) med Eirik Høitomt og Newton Hall (Action Hall) med Gunnar Austevoll er favoritter i V5-1. Special Line (Varenne) med Kristian Malmin er storfavorit i V5-3. V5-2 og V5-4 er for koldblodsheste.  

Læs Væddeløbsbladet som E-magasin

Væddeløbsbladet 04.14

Du kan nu læse Væddeløbsbladets aprilnummer som E-magasin. 

Bladet indeholder bl.a. et interview med Preben Kjærsgaard, der efter en lang karriere i Danmark, Tyskland, Belgien og Sverige er vendt hjem til Fyn.

Af det øvrige indhold kan nævnes:

– interview med Therese Mikkelsen, den nye formand for Montéforeningen
– besøg hos Åke Svanstedt på Palema Trotting Center, Vero Beach, Florida
– omtale af B-årgangen og enkelte individer med spændende afstamninger
– resultatet af DTCs Hingstefremstilling 2014
– artikel om reglerne for transport af heste
– artikel af Lars Donatzky om 4-års rekorden gennem tiderne

Læs Væddeløbsbladet: KLIK HER  eller klik på billedet.

Hector Brogård og Mads Petersen vandt åbningsløbet på Bornholm

Åbningsløb Bh 2014

14-årige Hector Brogård (Speedy Herve) vandt årets første løb på Bornholms Brand Park.

Åbningsløbet blev som ventet afgjort i starten, hvor Hector Brogård og Mads Petersen tog føringen og dermed henviste Max Brogård og Frank Mikkelsen til dødens spor udvendigt for spidshesten.

Lamott kom fra bagspor op i andet par udvendig, og det gav ham andenpladsen foran en tapper Max Brogård. Hector Brogård kontrollerede løbet fra start til mål, og gav opvisning ved at trække fra i opløbet.

Det var ikke til at se, at Hector Brogård er blevet 14 år gammel.

Se åbningsløbet ved at klikke på billedet.

2. løb gav sejr til Scarlett K (Rockaroundtheclock) og John Gommans efter føring fra start til mål foran Twist’n Shout (Earthquake) og Rikko K (Progress Value).

I 3. løb galopperede 9 af de 15 deltagere, men ingen skygge over vinderen Terminator (Great Challenger) og Frank Mikkelsen, der gik et stærkt løb foran Paintball (Earthquake) og President Gilbak (Legendary Lover).

4. løb gav en let sejr til Silver Game (Climbing Bud) og Mads Petersen efter føring fra start til mål foran Rudolf Ørbæk (Chipmate) og Penny Lane Dryad (Rockaroundtheclock).

Sir Lancelot (Høvding Lavec) og Betina Lund var suveræne i 5. løb foran Moreau (Rudolf Le Ann) og Nimbus 2000 (Vic Torre).

I 6. løb var der drama, idet Promise Spring (Norvelous Hanover) blev udsat for trængning i første sving, og kusken Lars-Erik Kaas nedlagde protest. Stopsigns First (Smok’n Lantern) og Stefan Lind-Holm var først i mål, og de blev også efter dommernes undersøgelser udråbt som vindere foran Oak New (New Quick) og Mr Jingle (Rite On Line).

Dommerne lagde skylden for sammenkørslen på Michael Skovmose (Osiris Steensgård), der blev diskvalificeret som tredje i mål. Se løbet her og døm selv, om dommerne traf den rigtige afgørelse: KLIK HER

7. løb vandtes af Mandix Silk (Chipmate) og Frank Mikkelsen foran Jason Unikum (J R Broline) og Lonely Simoni (Gill’s Victory).

8. løb vandtes af søsteren til Derbyvinderen Okay Bee, Savanna Bee (Great Challenger) og Niels Kristian Hansen. Final Delivery ( Victory Abroad) efter galop og Patricia B (Gill’s Victory) kom på de næste pladser.

9. løb blev vundet af Ohio Speed (Beaumont Hanover) og Bent Hansen foran Rocky Hjortshøj (Chipmate) og Stoke (Climbing Bud).

10. løb, formløbet, blev vundet af Neptun Hill (S J’s Photo) og Mads Petersen foran samme ejers Wildcat (Windsong’s Legacy) med Micki Kofod-Mortensen og Frisky’s Fire med Kathrine Grubbe Lin. 

Mads Petersen vandt således tre løb, selvom det blev til galop med favoritterne Pomerol (Juliano Star) og Royal Flamingo (Trophy Catch).

Dagens totalomsætning: 338.521 kr.  Dagens baneomsætning: 163.220 kr. 

Sæsonpremiere på Bornholm Påskelørdag

Bornholms Travbane 03a

Påskelørdag klokken 13.00 åbner Bornholms Brand Park sæsonen med et stort program, hele 10 løb med i alt 107 heste. 

Åbningsløbet er traditionelt for banens bedste heste, og selv om distancen er 2440 meter, kan kampen om spidsen fra start afgøre løbet. “Kongen af Bornholm”, 14-årige Hector Brogård, og sidste års bornholmsmester, Max Brogård, er hurtige startere, og de har begge gode startspor (3 og 4).

Mads Petersen er på gæsteoptræden på sin tidligere hjemmebane, og han kan få en kanondag. Hans seks starter på dagen er så fine heste som Hector Brogård, Sebora Holmsminde, Silver Game, Pomerol, Royal Flamingo og Neptun Hill. Mads Petersen er efter sin svendeprøve som tømrer flyttet til Jylland, og han arbejder nu i Flemming Jensens stald. På DTC’s Sportsinfo står han dog fortsat som amatør med licens på Bornholm.

St. Hippolyt er sponsor for alle dagens løb, hvoraf de to incl. åbningsløbet har en førstepræmie på 3.200 kr, og de øvrige har en førstepræmie på 2.200 kr, formløbet dog kun 1.100 kr.

Baneprogram: KLIK HER

Kuskekommentarer: KLIK HER

Nahar slettet på Romme

Nahar Elitloppet 2013 Foto-Kjell Hedvall

I søndags galoperede Elitloppsvinderen Nahar i sin sæsondebut, og det var der en grund til, viste det sig. Han skulle have gået et arbejde i dag, men i stedet blev det til et besøg hos dyrlægen, hvor han blev behandlet. Nahar er derfor slettet i søndagens V75-løb på Romme, og nu venter der en lille pause.

Nahar ejes af brødrene Henrik og Daniel Sedin, der var Sveriges store helte, da “Tre Kronor” vandt VM-guld sidste år i ishockey.

Løbet, som Nahar går glip af, er den sidste kvalifikation til Olympiatravet eller “Sidste chance” fordi man kører om den sidste tilbageværende plads i Olympiatravets finale lørdag d. 26. april på Åby.

Med Nahar ude af billedet må On Track Piraten og Digital Ink være topchancerne i løbet.