• Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • From Above US 2022
  • solvalla yearling sale 2023
  • Solvalla Criterium Sale
  • Derby25
  • Jackpotbet
  • Michaelturn 600x110px
  • Enssnapshot 600x110px
  • Bahrenfeld 2023

Mikkelsen-festival på Bornholm

Sol og lysegrønne bøgetræer lokkede mange mennesker til trav på Bornholms Brand Park, og de hyggede sig også, selvom der blæste en frisk vind fra vest.   2014-05-03 Publikum

Publikum blev vidne til en række gode løb med sidste års bornholmsmester Max Brogård (Chipmate) som det sportslige højdepunkt. Trods startplads i anden række kunne Frank Mikkelsen efter 500 meter overtage føringen i løbet og trække fra i opløbet til en overlegen sejr.

Frank Mikkelsen vandt også med San Siro (Deliberate Speed) og Shira Amos (Mastery), og da lillebror John Mikkelsen sejrede med Spiderman Flamingo (Carmody Lobell) og Lonely Simoni (Gill’s Victory) vandt brødrene Mikkelsen altså fem af løbene.

Mads Petersen tog ligesom John Mikkelsen en dobbeltsejr. I ungdomsløbet var det Silver Game (Climbing Bud), der indfriede favoritværdigheden efter et defensivt løb sidst i feltet og en stærk spurt over den sidste omgang. Længe førende Prix D’Simoni med Mette Berg Thiesen blev en tapper anden.

Anden sejr på dagen til Mads Petersen kom med Pomerol (Juliano Star), der trods en langsom start og en galop efter 500 meter kunne sendes til front efter 1000 meter. Derefter var det spil til et mål, og Pomerol vandt en sikker sejr.

2014-05-03 Silver Game

Steen Juul-triumfer på Falster

Steen Juuls tre startheste på Car Center Racetrack var alle storfavoritter. Både Smiles Derm (Kadabra) og Ultra Modern Hanke (Conway Hall) vandt da også sikre sejre.car-center_racetrack

Med Up To Date Hanke måtte Juul dog nøjes med en fjerdeplads i et løb, hvor Peter Søndergaard bombede med Pepsi Trolle (Mastery) til odds 47,4.

Smiles Derm kontrollerede Hotfoots Mindeløb fra start til mål og vandt en meget sikker sejr i 1.18,5a/2140 meter. Ultra Modern Hanke førte også sit løb fra start til mål, men dog ikke helt så overbevisende.

– Han lå lidt for hårdt på undervejs og holdt bare lige akkurat hjem. Det var vel først de sidste 50 meter jeg var sikker. Han var svag sidst, men er ellers en god hest og på vej igen, sagde Steen Juul efter løbet.

Henrik Thomsen har store forventninger til Stud Muffin (Varenne), og at det er med rette, kunne tydeligt ses i hestens debut, der gav en overlegen sejr i 1.20,7/2140 meter voltestart. Efter en forsigtig start kunne Thomsen finde et andet gear og flyve væk fra konkurrenterne i opløbet.

Montéløbet gav en sikker sejr til Ranger Bee (Rydens Ulano) og Nicole Marsing, der er en af Danmarks dygtigste montéryttere.

Totalomsætningen var 235.449 kr., hvoraf V5-omsætningen udgjorde 69.931 kr.

72 heste i 8 løb på Falster

Steen Juul  gæster Car Center Racetrack torsdag aften med klassehestene Up To Date Hanke, Ultra Modern Hanke og Smiles Derm. car-center_racetrack

Kun fem dage efter at have afviklet en sportslørdag var det svært at samle heste nok til et program med otte løb, men med lidt “hekseri” lykkedes det for ildsjælen Dennis Stenbæk.

Car Center Racetrack har ligesom Bornholms Brand Park sit eget løbssekretariat, og værdien af dette viser sig netop i sådanne situationer.

Henrik Thomsen har en lovende debutant, den 3-årige Varenne-vallak Stud Muffin, i V5-1, men det samme har Nicolaj Andersen og René Jonassen i Great Challenger-afkommene henholdsvis hoppen Walkabout og hingsten Valentin.

Hotfoots Mindeløb, der oprindelig var et løb for alle heste med op til fire tillæg, er denne gang blevet til et amerikanerløb for heste med op til 120.000 kr. indtjent. Der er 11 deltagere, og det er et ganske jævnbyrdigt felt.

Baneprogram: KLIK HER

 

 

 

 

Yarrah Boko er skadet

Copenhagen Cup er i fare for Yarrah Boko. Rikstoto skriver på sin netside, at han var øm i et forknæ og i en kode ved en dyrlægeundersøgelse i dag. Yarrah Boko

Yarrah Boko skal undersøges yderligere af Lars O. Moen på Bjerke Dyrehospital i morgen siger træner Trond Anderssen til rikstoto.no tirsdag eftermiddag.

– Det sker i morgen onsdag. Vi håber og tror, at han er klar til Oslo Grand Prix. Der er altså ikke tale om den gamle gaffelbåndsskade, siger træneren.  

Kolgjini: “Det største svigt i nyere tid”

Lutfi Kolgjini

Lutfi Kolgjini lagde ikke fingrene imellem, da han udtalte sig til SportExpressen.se om resultatet af mandagens møde i Skånska Travsällskapet. 

Med snævert flertal (41-39) blev det vedtaget at forlænge aftalen mellem Skånska Travsällskapet og Skånska Fältrittklubben. Aftalen indebærer, at Fältrittklubben skal betale 8,8 millioner SEK i 2014. Beløbet reguleres de følgende år med forbrugerprisindexet.

Travselskabet kan tidligst opsige aftalen efter ti år, og derefter følger en opsigelsestid på tre år. Fältrittklubben kan opsige aftalen efter fem år og derefter en opsigelsestid på tre år. 

Fältrittklubben har rettigheder til brug af banen og hovedtribunen frem til 2039. Hvis travselskabet opsiger aftalen inden da, har Fältrittklubben indirekte brugerbeskyttelse og dermed formentlig ret til en erstatning i størrelsesordenen et års leje.

Kolgjini ser det som en katastrofe for næste generation i travsporten i sin udtalelse til SportExpressen.se:

– Jægersros bestyrelse har lavet en kovending af en eller anden grund. Nu indgår man en ny aftale for at få en indtægt, som jeg synes er ringe, hvis man tænker på, at man forsinker udviklingen af Jægersro med 25 år. Det er det største svigt i forhold til næste generations travsport i nyere tid. 

Læs hele interviewet med Kolgjini: KLIK HER 

Anders F. Jensen-trænede PIF vandt på Halmstad

Pif

PIF (Gidde Palema) vandt en flot sejr for Peter Ingves og fik 25.000 SEK på Halmstad i ny rekord og banerekord for udenlandske ældre hopper i 1.14,4v/2160 meter.

Opløbet var tæt med mange involverede ekvipager. Steen Juul med Nesmil Hanover blev tredje.

Det var PIF’s karrieresejr nr. 12 i 55 starter, og det var sæsondebut!

Rolf Lynghøj leverede også en trestjernet indsats, da den fra spor 12 blev anden i 1.12,6a/1640 meter for Steen Juul efter favoriten Com Z med Johnny Takter. Steen Juul må dele lidt af æren for Rolf Lynghøjs præstation med Thomas Bonde, som har trænet hesten fra den var ét år og frem til ultimo januar i år.

I montéløbet var der også fine danske præstationer. Favoriten Corrado Abb med Åsa Svensson vandt ganske vist, men Ragpac med Kristina Jensen blev nr. 2 i samme tid som vinderen, 1.15,2v/2140 meter, og på de følgende pladser kom Slim Shady/Louise Lundgaard og Sweet Line/Nicole Marsing.

Veijo Heiskanen-sejr i Olympiatravet

 

Solvato-20140426-1

Det blev hjemmesejr i Olympiatravet, da Åby-træneren Veijo Heiskanen og Solvato (Donato Hanover) efter en rolig start og en behagelig rejse i tredje par udvendigt kunne afgøre løbet med en stærk langspurt. 

Løbet blev afviklet i et morderisk tempo med stafetkørsel. Fra start var Mr Picolit i spidsen, men Brad de Veluwe tog over og åbnede de første 500 meter efter 1.08,3. Derefter pressede Robert Berg Ed You til spids og med en omgang til mål overtog Lutfi Kolgjini og favoritten Raja Mirchi føringen.

Den første kilometer blev afviklet efter 1.08,4 og 1500 meter blev passeret på 1.10,5. Kolgjini trak væk fra feltet med flere længder, men samtidig begyndte Veijo Heiskanen at røre på sig.  Solvato havde mange flere kræfter sparet end de forreste heste, og han gik let forbi til en meget populær hjemmesejr.

Vindertiden var stærke 1.10,9a/2140 meter, hvilket er en tiendedel sekund hurtigere end Maharajahs rekord fra i fjor. Det er også ny svensk rekord for udenlandske hingste og valakker.

Solvato-20140426-2

Andenpladsen gik til Sanity, som leverede en god afslutning i sporene efter et indvendigt løb sidst i feltet.

Tredjepladsen tog Kash’s Cantab, som ligeledes havde fordel af en indvendig rejse.

De sidste penge i løbet gik til Yarrah Boko og Harry Haythrow som fjerde og femte.

Det glædelige danske indslag på dagen var en fin andenplads til Salina og Jeppe Juel i 1.13,6a/2140 meter til en værdi af 50.000 SEK.

I montéløbet blev Having Said That nummer fem i 1.14,6a/2140 meter og Palermo Tårs uplaceret i 1.15,2.

Kanoner i qualifiers på Meadowlands

FatherPatrick 130927

I lørdagens qualifiers på Meadowlands kommer en række store navne på banen.

Jimmy Takter sender den 3-årige hoppe Shake It Cerry (Donato Hanover) ud. Hun tjente  827.844 $ som 2-åring og fik rekord 1.53.3 (km-tid 1.10,6). Derefter er det Hambletoniandeltagerne Nuncio (Andover Hall) og Trixton (Muscle Hill), der kommer på banen, og den sidste fra Takters stald er ingen ringere end Father Patrick (Cantab Hall) 2,1.52.1 (km-tid 1.09,7).

“De går allesammen fantastisk godt” siger Takter til Harness Racing Update. “Det bliver interessant”.

Årets hest i Sverige 2012, Sebastian K (Korean) med Åke Svanstedt får debut på amerikansk jord, og i den følgende qualifier kommer Market Share (Revenue) 3,1.50.3 (km-tid 1.08,7) og Maven (Glidemaster) 4,1.51.4 (km-tid 1.09,5), som begge kan være aktuelle for Elitloppet.

Grib drømmen mens du kan

Harry Haythrow

Amatørtræneren Johnny Johansson og hans far Birger Johansson fra Ljungby i Småland har gjort det. De har opdrættet og trænet Harry Haythrow frem til at være blandt eliten i Sverige.

I dag skal Harry Haythrow ud i sin karrieres største løb, Olympiatravet, med en førstepræmie på 1,5 millioner kr.

Lutfi Kolgjini roser hesten i en udtalelse til Aftonbladet men tilføjer, at han måske er mere imponeret af menneskene omkring hesten.  

-Træneren er lykkedes med at holde sin hest frisk og fin og gåvillig hele tiden. De præsenterer ham altid i topform, og det er jeg meget imponeret af. Næsten mere end af hestens kapacitet.

Benno Karlsson træner hesten sammen med Johnny Johansson, men til daglig er det Johnnys far, Birger, der tager hånd om hesten, da både Benno og Johnny arbejder på stortrykkeriet Strålfors i Ljungby. Teamet bag Harry Haythrow har mange års samarbejde bag sig. Bennos far og Johnnys far har haft heste sammen i halvtreds år.

Se en video om træningsarbejdet på Stall Haythrow: KLIK HER 

Kolgjini tror på sejr i Olympiatravet

Kolginij på MC

Lutfi Kolgjini er som altid optimistisk før løbet og siger, at en Raja Mirchi i normal forfatning vinder Olympiatravet.

Ludde udtaler til Aftonbladet, at han har respekt for modstanderne, og at Mr Picolit, Solvato, Sanity, Harry Haythrow og Noras Bean faktisk også med det rette løb kan være med i striden.

Om Noras Bean kom han dog til at sige, at da denne vandt Prix de France, var det foran en flok trætte franskmænd. En udtalelse, der fik Nora Beans træner, Ulf Stenströmer, til at svare igen med, at Raja Mirchi er en stærk hest som ser ud til at få det dårligt, når den ser det første sving. Det virker lidt som forskræp forud for en boksekamp, og Ludde er ikke den, der holder sig tilbage.