• Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • From Above US 2022
  • Elitauction2023 600x110px (002)
  • Derby25
  • Jackpotbet
  • Michaelturn 600x110px
  • Enssnapshot 600x110px

Lunch-sejr til Pingo Spring

Ved Bjerkes lunchløb kunne danskfødte Pingo Spring sejre i et såkaldt Datoløp for heste med højst 500 startpoints.

Pingo Spring

16.000 NOK var der til vinderen og Pingo Spring  blev guidet først af Kristine Kvasnes i 1.16,0/2100 auto til hele 25 gange pengene i vinderspillet.

Pingo Spring er efter Storstadsbusen og trænes af Ulf Roger Engebretsen.

Opdrætter er Bjarne Sørensen og moderen Briza Spring (New Quick) har også lagt Ozzybal (Carmody Lobell).

 

Henriette – eneste danske vinder

Det var småt med danske vindere denne søndag i hele Skandinavien og faktisk kunne kun Henriette Larsen formå at vinde.

Det skete på Kalmar, hvor hun vandt med Tommy R. Karlsson-trænede Ibiza Nalan (Spotlite Lobell), som tilbagebetalte hele 18 gange pengene i vinderspillet.

Efter et løb i 4. par udvendig som blev til 2. par udvendig blæste Henriette Larsen til attack på vej ind på opløbet, hvor Bonnies Celebrity havde trukket hende hele vejen frem og galopperede på opløbshjørnet og så kunne Ibiza Nalan ret sikkert nedkæmpe fra start førende Esteban Boko.

1.14,5/2140 auto præsterede Ibiza Nalan og fik 25.000 SEK for sejren.

Se løbet her: Ibiza Nalan

 

DM x 2 på Falster

Såvel DM for travamatører som DM for montéheste løber af stablen i eftermiddag på Nykøbing F. Travbane.

Det højst doterede enkeltløb er Monté DM for danskfødte heste og her kommer hele eliten til start med O’Grady, Tano Bork og Politiken i spidsen.

Umiddelbart virker de tre vel et hak over de øvrige, der dog bestemt ikke er novicer, men f.eks. O’Grady viste helt skræmmende styrke i sin første montéstart på Lunden, mens han ikke gik det store anden gang på Bjerke i Oslo.

Spor to er dog helt ideelt for ham og Maria Dueholm Svendsen kan sikkert tage spidsen, hvorfra meget vil være vundet for Torben Hovgaards efterhånden 11-årige SJ’s Photo-søn.

Tano Bork (Great Challenger) får vanen tro Christina Lindhardt som makker og de to har tidligere drevet det vidt i monté.

Han har dog ikke sejret længe og længe mellem snapsene er der også for Politiken (Ens Snapshot), der har Tineke Borup som sin faste makker og således også i eftermiddag.

Palermo Tårs tabte lodtrækningen, da sønnen af Storstadsbusen fik spor 8 for Nicole Marsing og det samme kan vel siges om Provst Meyer (Gill’s Victory), der har dygtige Sabina Gammelgård på ryggen.

DM for travamatører

Men Monté DM er som nævnt absolut ikke eneste store på programmet denne dag efter Sct. Hans-aften på Sydhavsøerne.

Fire fyldte felter med 12 heste i hvert tørner ud i DM for travamatører og det giver de 16 deltagere hver tre køreture – en A-, B- og C-chance.

Skal man pege på en favorit kunne det være Per Juul, der kører Benfica (Lindy Lane), som har fået et rigtig fint tilbud i 1. afdeling og så kører han også Ankerstjerne MT (Diesel Don) i 2. afdeling.

Sidstnævnte imponerede voldsomt mandag i Skive og er samtidig godt inde i løbet rent præmiesumsmæssigt, men fra spor 11 skal han vel have lidt tur med på vejen.

Alt i alt køres et 9 løb stort program med start kl. 12.45 og sidste løb kl. 16.00 og så er to DM-vindere fundet.

Dagen indledes med en velkomst af Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder og vinderen af DM for travamatører forventes at blive hyldet efter 7. løb.

Baneprogrammet kan downloades her: Baneprogram

Debutsejr til Cirkeline Day

For præcis en måned siden blev Cirkeline Day (Ens Snapshot) eksporteret til Norge og kort efter blev hun godkendt.

Cirkeline Day

I dag var det så tid til debut på Leangen Travbane og for sin træner Magne Olsen blev det til sejr direkte på 1.20,1/2140 volte og det fik hun 20.000 NOk for.

Kaj Westergård i det nordjyske har opdrættet hoppen og hun er Rosemary Days (Extreme Aunou) eneste afkom.

 

Apollo, Mac og Tough i hed Sct. Hans-kamp

Et enkelt løb i eftermiddag på Racing Arena Aalborg tiltrækker lidt mere opmærksomhed end flere af de øvrige.

Det handler om et amerikanerløb for heste med højst 80.000 kr. på præmiekontoen for her tørner tre heste, der hver især normalt ville få vindertip, sammen.

Det handler om Apollo Sisa – “Apollo” (Varenne), Machiavelli “Mac” (Flight Dream) og Tough Macoy “Mac” (Golden Globe) og af disse har førstnævnte vel vundet lodtrækningen indledningsvis.

Han har trukket spor tre bag bilen og hans tilbagekomst til løbene efter knap to års skadespause forløb glimrende med sejr på 1.16,0/2020 volte i Skive.

Denne gang sidder træneren Flemming Jensen ikke bag, men overlader linerne til Henrik Lønborg.

Machiavalli har ganske vist ikke sejret de sidste tre starter og måske er formen lidt på retur, men Friborgs hingst med Birger Jørgensen i sulkyen er bestemt aldrig slået på forhånd.

Tough Macoy har vundet tre af de sidste fem starter og Johnni Olsens hest skal også altid regnes.

Thisismylife (Love You) er hesten, der måske kan byde de tre trods, men så skal alt stemme og der skal virkelig køres race…

Et spændende løb er givet i vente.

Jeppe kan være nøglefigur

Jeppe Juel kan vinde flere løb denne eftermiddag og bedst hance har han vel med egentrænede Chloe (Ready Cash), der efter sejre i de to første starer kiksede på Sprintermesterdagen i Billund ved galop.

Mon ikke Juel har den sorte hoppe klar igen?

Color Blind (SJ’s Caviar) ligner også en god mulighed udenfor stregspillene i 8 løb.

Som vinder af debuten og en femteplads i anden start virker han som hesten at slå.

Løbene køres i eftermiddag med start kl. 15.45 og 12. og sidste løb – galopløb – programsat til kl. 19.13.

Baneprogram kan downloades her: Baneprogram

 

To Earthquake-afkom vandt i Norge

Lunchløb på Bergen Travpark og aftenløb på Klosterskogan gav begge danske sejre.

Sidsel

Først kunne Sidsel (Earthquake) vinde i Bergen for Herman R. Tvedt.

Med 14.000 NOK i førstepræmie vandt hoppen en let sejr oå 1.14,8/2100 auto før en anden dansk Very Esterel.

Sidsel er opdrættet af nu afdøde Katrina og Rigo Larsen og efter Lord Follo-hoppen Dybbøl Travcafe.

Knud Mønster var en tur på Klosterskogen og hans Bella Damgård (Earthquake) gjorde, at turen ikke var forgæves.

14.000 NOK var førstepræmien på, da hun vandt på 1.17,4/2100 auto.

Opdrætteren er Kresten Andreasen og Knud Mønster ejer og træner hoppen.

 

Nordisk spil og ligaløb

Bornholms Brand Park kører i eftermiddag og det sker med nordiske puljer på programmet samtidig med, at der køres hele fire Travligaløb og et Sigter mod Stjernerne.

Liga 1 løbet ligger samtidig som V5-finalen og er for hurtigste klasse på Bornholm med 5.000 kr. i førstepræmie.

For en sjælden gangs skyld – ikke sket de sidste seks starter – har Picasso Jetset (Gill’s Victory) første række bag bilen og det kan sagtens blive udslagsgiende for John Gommans’ 10-årige vallak, men spændende skal det også blive at se hvordan den efterhånden 12-årige gamle derbyvinder Nice Little Ært (Golden Globe) klarer sig i sin første start på Bornholm.

Der indledes med et Liga 4-løb og kan Monster Dream TM (Dream of Gold) holde spidsen fra indersporet ligger sejren lige for for den unge amatørkusk Clara V. Berlin, der vandt i seneste start.

Liga 3-løbet er 3. løb og her er favoritterne havnet i anden række bag bilen.

Hommage d’Couronne (General November) har demonstreret fin form på det sidste og selv om han ikke kan udnytte sin starthurtighed herfra kan det måske gå endda.

Det sidste Liga-løb – Liga 5 – ligger udenfor stregspillene og her ligner det en meget åben affære.

Waterjet (Flirtin Man) havde sejr på stribe indtil der begyndte at komme grus i maskineriet for nogle starter siden, men fra anden række kan han måske genoptage sejrsrækken?

De 9 løb køres i eftermiddag fra kl. 15.15 til ca. 17.43.

Download baneprogrammet her: Baneprogram

 

Henriette afsluttede

I sidste løb kunne danske Henriette Larsen – jockey hos Peter Untersteiner – vinde en suveræn sejr med Sunna Love (Love You).

Efter en start på sikkerheden kørte Henriette frem til dødens efter 600 meter og derfra satte hun kløerne i den førende gennem sidste sving og gik til sikker sejr i opløbet på 1.13,0/1640 auto

– Jeg har vundet alle mine starter med hende indtil nu. Hun ville fremad og føltes stærk hele vejen. Jeg sad bare og ventede og da jeg trak vattet gik hun væk, sagde Henriette Larsen efter sejren.

1.11,1 ikke nok for Victory Kåsgård

Tidligere på aftenen havde Flemming Jensens Victory Kåsgård præsteret ny rekord 1.11,1/1640 auto, men det var ikke nok til sejren.

Den gik til Xlent Chili Tripel, men Victory Kåsgård havde bestemt ære af andenpladsen for han gik i dødens og bød på ryg til netop Xlent Chili Tripel, der kunne sidde på hug til opløbet, hvor Joakim Lövgren spillede speeden ud og vandt sikkert, mens Victory Kåsgård kæmpede sig forbi førende Orakel Face til andenpladsen, der var 17.500 SEK værd.

– Taknemmeligt!!!! var Joakim Lövgrens umiddelbart kommentar efter løbet.

Se løbet her: Xlent Chili Tripel / Victory Kåsgård

Cocky tilbage som vinder

Også Steen Juul kom på vinderpladsen denne aften på Jägersro og det skete med Søren Kolberg-trænede Cocky.

Den 3-årige Andover Hall-søn havde ellers – efter to sejre i starten af karrieren – haft lidt grus i maskineriet de sidste starter, men nu kunne han rekordforbedre til 1.13,7/1640 auto og fik 20.000 SEK for det.

Juul trykkede på speederen fra start og sad i spids ind i første sving og åbnede i 1.12-fart de første 500 meter og 1.14,4/1000.

Ind i sidste sving lignede Cocky “en rund million” og i opløbet blev det da også ret let for 3-åringen, der vandt med kræfter sparet.

– Søren er optimist og troede på sejr. Hesten var rolig og fin og fik lov at løbe på der fremme som han ville. Han er stærk og reel, sagde Steen Juul efter sejren.

Også her er der sammenfald på opdrætter, ejer og træner i form af Søren Kolberg og han skal nok få glæde af den fikse hingst fremover.

Se løbet her: Cocky

 

Confidence fortsat ubesejret

Peter Spengler-trænede og Ken Ecce-kørte Confidence var inden løbet i aften på Jägersro ubesejret i fem starter og gik til start som storfavorit.

Spillet til 16:10 i vinderspillet missede Ecce fuldstændig starten fra springspor og havnede langt nede i feltet fra start.

Confidence med Ken Ecce Foto Kim Gudmand

– Der var ikke rigtig plads til os i startvolten, da jeg skulle vende rundt, forklarede Ken Ecce efterfølgende.

Så det var i de bageste regioner løbet foregik for Great Challenger-sønnen, der blev sendt frem i 3. spor efter 900 meter, men dumpede midtvejs ned i 2. par udvendig, der kort efter blev til 3. par udvendig, mens Rooney Face førte an i 1.18-fart den første runde.

Confidence blev sendt i angreb gennem sidste sving og gik stærkt frem i tredje spor, men Rooney Face så stadig stærk ud i spids.

Confidence fandt dog sit væddeløbshoved frem på de sidste 50 meter og sled sig akkurat forbi til karrierens sjette sejr i ligeså mange forsøg.

– Vi fik et fint løb, men i opløbet gik han over på venstre line og vandt på sit løbshoved, sagde Ken Ecce efter sejren

Peter Spengler i øvrigt både ejer og har opdrættet vallakken, der er efter Alf Palema-datteren Uni Håleryd, der også er mor til bl.a. Juliastarmanamana (Juliano Star).

20.000 SEK fik Confidence for sejren og med de penge er han allerede over 80.000 kr. i karrierens første seks starter.

Se løbet her: Confidence