Det sker ikke så tit, men sidst galopperede Stickittothem (Duke of York) som storfavorit i Århus og var ude af løbet, men det skal der rettes op på når Fyens Væddeløbsbane i eftermiddag kalder til væddeløb med nordiske puljer.
Men let bliver det ikke for den sejrsvante hoppe, der har trukket spor 7 bag bilen, men hun har tidligere flere gange vist, hvilken fin hest hun er og hun er med helt på stregen her.
Konkurrenter savnes bestemt ikke og det handler først og fremmest om Wonderboy (Ens Snapshot), der ganske vist ikke har vundet de sidste to gange, men det har foregået i Sverige og inden da vandt han tre sejre i træk i DK.
Men han er ikke eneste konkurrent til Stickittothem, for fra anden kommer også Ken Ecces Caddie Kasandra (Judge Joe), som ganske vist ikke har gjort meget væsen af sig på det sidste, men også været i hård konkurrence.
Alt i alt et ganske fint løb som samtidig er Ørbæk Markeds Ærespræmie.
Hun er også championtræner Birger Jørgensens bedste chance på dagen – måske lige sammen med Cult Egedal (Beaumont Hanover) i V4-finalen.
Han skal dog møde heste som Beautiful Kiss (The Liquidator), som tidligere har vundet på 1.16,3/1900 og Cheri de Vie (Quite Easy US), som længe har gjort det godt og sidst gjorde det godt efter galop som toer til Comanche Bounce på NFT.
De 12 løb – heraf de to sidste galopløb – køres i eftermiddag fra kl. 15.45 til ca. 19.15.
Bo Falsig havde en fin aften i dag på Åby, hvor han noterede sig for to trænersejre, hvoraf han selv sad bag den ene.
Først kunne Kevin Oscarsson sende Falsig-trænede Benoit Simoni (Timoko) til sejr i Summer Meeting Talents for de unge kuske.
Vanen tro kørte den unge lærling med indersiden af hovedet og placerede sin 20:10-favorit i 2. par udvendig – en position han forlod efter 900 meter og satte sig i dødens på Support Attitude efter en indledende kilometer i 1.14-tempo.
Benoit Simoni havde lidt problemer med at slå kløerne i Support Attitude, men da denne galopperede 300 meter fra mål fik Benoit Simoni en klar føring og selv om han slog noget af på takten op mod mål så nåede han akkurat stregen først i 1.16,0/2140 auto til 30.000 SEK.
Benoit Simoni er opdrættet af Peter Simoni i Polen.
Det var iøvrigt unge Oscarssons sejr nr. 41 i knap 400 forsøg i 2017 og i penge nærmer han sig de tre millioner SEK indkørt i år.
Nogle løb senere var Falsig selv på pletten med Felipe Web (Explosive Matter), som han kørte frem til dødens med efter 600 meter kort efter at King Osbourne havde overtaget spidsen.
600 meter fra mål pressede Felipe Web sig til spids og selv om han blev angrebet hårdt over den sidste halvbane af ikke mindst Slade H H så klarede Falsigs hest sig først til mål på 1.15,0/2140 auto til 25.000 SEK.
Jimmi Ehlers – hjemmehørende på Lindesberg – var på Örebro til lunchløbene og her lykkedes det for ham at vinde med egentrænede Quick C D.
Jimmi Ehlers får akkurat presset Quick C D (udv.) forbi til sejr – Foto: Kurt Einevåg
Efter en rolig start fandt Ehlers plads i 4. par udvendig, mens Wild Card tog spidsen og slap til Stepping Baby efter 500 meter i 1.11-tempo.
Og så gik Quick C D (Juliano Star) ind i løbet, da Ehlers sendte ham frem i 3. spor og nåede dødens midtvejs i løbet.
Kilometeren var gået efter 1.14,5 og Stepping Baby lignede en soleklar vinder ind i sidst sving, hvor Quick C D havde store problemer med at hænge på.
Pludselig skiftede billedet dog og mens Ehlers fik farten op ude i banen med Quick C D bremsede Stepping Baby helt op og måtte slippe først San Montreal og siden Quick C D forbi.
På de allersidste meter fik Ehlers også jaget Quick C D forbi San Montreal og kunne vinde på 1.14,5/2100 auto til 17.000 SEK.
På den sidste løbsdag i marts imponerede Tomas Malmqvist-trænede Thai Caitlin (Muscle Hill) stort ved at føre hele vejen og afvise talentet Peakadilly.
Hun vandt da på 1.15,1/2000 auto og startede så på Jägersro, hvor hun også vandt og igen på Åby ugen efter hvor hun var sjette fra anden række.
Siden da har hun ikke startet så det er efterhånden godt to måneder siden, men Malmqvist plejer at have dem klar og den starthurtige hoppe bliver det soleklare vindertip i V5-2 i eftermiddag på Lunden.
Kasper K. Andersen sad bag hende sidst hun vandt på Lunden og han har fået genvalg og faktisk er det svært at finde et modbud til hende blandt disse heste.
Eneste faremoment er spor et på autosprint, men sidst var hun vældig hurtig fra start og hun kan sikkert holde spidsen oppe.
Flere Malmqvist-heste
Udover Thai Caitlin sender Tomas Malmqvist tre heste yderligere over sundet og alle får Kasper K. som kusk.
Debutanten Vega Kronos (Joke Face) i 1. løb med bare fem deltagere kan måske være en joker.
Hun er godkendt på en 1.23-tid med galop på, men i et lille felt kan hun sikkert en hel del bedre og det skal hun også kunne for at vinde.
Nicolaj Andersen lader Cassiopeia (Quaker Jet) debutere fra spor et og Henrik Thomsen bringer to heste til start, hvoraf han selv kører Raket Brodde (Timoko), mens Bowie (SJ’s Photo) overlades til Arvid Olsen.
Feltet kompletteres af Jøzze Palema (Symphonic Hanover), der har vist ret god fart, men også mange galopper.
De 10 løb køres i eftermiddag fra kl. 15.15 til ca. 18.01.
Palle Günther stod bag en vaskeægte sensation her til aften på Jägersro, da han bragte årets hest sidste år på Lunden Champion Melon til sejr.
Champion Melon ved en tidligere sejr for Palle Günther – Foto: Lasse Jespersen
På oddstavlen stod 999 og da odds blev gjort op viste den hele 119,99 gange pengene for Günthers tidligere sejrshest, der ikke havde sejret i tre 2017-starter.
Revenue-sønnen havde også spor i anden række så Günther måtte lidt på chance og han havnede et stykke tilbage fra start, men Günther kørte frem i den fri inderbane og nåede til 3. indvendig på første langside og farten var 1.10/500.
Ken Ecce sendte danskfødte Alonso Cæsar til dødens kort efter og i front sad en danskopdrættet hest i form af Nowheres Avenue, der rundede kilometeren på 1.15,0.
I sidste sving så sidstnævnte ret klar ud, men Alonso Cæsar gav aldrig op og Günther ledte og ledte efter hul som kom perfekt på vej ind i opløbet.
Champion Melon spurtede klart bedst og var nærmest overlegn til slut, mens Alonso Cæsar på de sidste meter kæmpede sig forbi Nowheres Avenue til andenpladsen.
1.14,3/2140 auto var vindertiden for Ulf Bergströms hest, der fik 20.000 SEK for sejren.
De sidste starter er resulteret i sekundære placeringer for John Køhler-trænede og kørte Winston Laser, men tirsdag middag var den klar til sejr på Åby.
Winston Laser ved en tidligere sejr – Arkivfoto
Og Køhler trampede på gassen fra start og sad i front i første sving, hvorefter Flemming Jensen kom frem udvendig med Defy Anything og samme åbnede de den første halvbane i 1.09-tempo.
Der blev dæmpet til 1.12,5/1000 og her sad favoritten Smevikens Cruiser i 3. indvendig.
Køhlers Diesel Don-søn strakte på sig i opløbet og vandt ret sikkert på 1.12,3/1640 auto – en sejr der var 25.000 SEK værd, mens Defy Anything tog andenpladsen, hvilket iøvrigt var Jensens anden andenplads, idet han også havde været toer i løbet før med Alpha Peak, der som favorit ikke magtede Sir Q C.
I aften på Forus i Stavanger, Norge, var der intet nyt under solen: De to danske sejrsheste Sejr Gammelsbæk og Wayne Brogård vandt igen!
Wayne Brogård
Først kunne Wayne Brogård tage sig af 16.000 NOK ved at vinde knebent, men sikkert på 1.15,0/2040 auto for Eirik Høitomt.
Det var Wayne Brogårds (SJ’s Photo) 9. årssejr i bare 13 forsøg.
Han er opdrættet af Henning Olesen i det jyske og efter Speedy Herve-hoppen Duchess Brogård, hvilket gør ham til halvbroder til bl.a. Rambo Flex (Chipmate) og Pikant Brogård (Super Arnie).
To løb senere var det Sejr Gammelsbæks tur og han vandt her sin femte årssejr i 9 starter.
Sejr Gammelsbæk
Træneren Geir Mikkelsen sad som sædvanlig i vognen bag Great Challenger-sønnnen, der ligeledes tjente 16.000 NOK ved at løbe 1.14,1/2060 auto.
Med Speedy Herve-datteren Hera Gammelsbæk som moder er Sejr Gammelsbæk bl.a. helbror til lovende Cleo Gammelsbæk.
I mange år har de fremtrædende navne på Bornholm været Stefan Lind-Holm og Frank Mikkelsen, men sidste år var sidstnævnte skadet og nåede ingenting, mens “Skipper” ganske vist var med i toppen på amatørlisten, men måtte se championatet gå til John Mikkelsen.
I år er Frank Mikkelsen tilbage på klippeøens trone og han vinder flere løb end nogen anden, hvilket vil sige 12 løb i foreløbig 51 starter og i aften har han da også ganske gode muligheder for at udbygge denne føring.
Men på amatørlisten er udskiftningen endnu mere udtalt og selv om Kenn Christoffersen har været med i mange år så er han ny i toppen på listen og følges skarpt af endnu en “ny”, nemlig unge Laura Pedersen.
Frank indleder
Det er primært først på dagen Frank Mikkelsen skal vinde de løb han skal. Vi anser i hvert fald Bornholm Nu (Torvald Palema) i 1. løb og Unique Globe (Golden Globe) i 4. løb som hans bedste chancer.
Kenn og Laura
Skal Kenn Christoffersen på æresrunde denne aften kan det være i 2.løb med Wilbur (Pine Chip), der står med tre sejre i de sidste fire starter og hvis Laura Pedersen gør sig tanker om sejrsbuketter ligger det bedst for i 3. løb, hvor hun kører Aura Baunely (Deliberate Speed), der har været som forvandlet i de sidste to starter, der begge er endt med sejr.
Yderste spor i anden række kan dog give lidt problemer, men det virker som hendes bedste chance.
Kaj Holm var på Halmstad her til aften med to heste, nemlig Complete og Brie de Meaux.
Complete flankeret af ejeren Kaj Holm og kusken Björn Goop efter sejren – Foto: Halmstadtravet.com
Björn Goop var hyret til køreturen bag Complete, der gik til start som favorit i det indledende løb og som ventet var han ikke rigtig med fra start, men satte sig som 3. indvendig, mens Nicolaj Andersen førte an med Commit Boom Bay.
500 meter gik i 1.14-fart og kilometeren i 1.17-tempo.
Her var Complete kommet til dødens, men slap kort efter til Vagabond Vik.
Farten fik en ekstra tand den sidste omgang og hele tiden hang Complete med i 2. par udvendig.
Herfra angreb Goop i opløbet og med 100 meter igen havde Broad Bahn-sønnen grebet om sejren, der blev taget på 1.14,7/2140 auto.
Det var iøvrigt 3-årsløbet Euro Trot Next Year og i førstepræmie var der 35.000 SEK.
Commit Boom Bay holdt farten pænt på tredjepladsen på 1.14,8.
Charlotte Alber og Team Park Racing Aps har opdrættet Complete og ejeren er Team Park 2016 ApS samt Nicolai Olsen.
For første gang i et par måneder gik Cinnamon Prince uden alle fire sko og så kunne Love You-sønnen vinde for Kenneth Gorski på Eskilstuna her til aften.
Gorski kørte med fra start og havnede i 3. indvendig og kom til vinderhullet på sidste langside for at få angrebspladsen på vej ind på opløbet.
Længe stred Kattens Chamsin godt imod, men på de sidste 50 meter gik Gorskis hest forbi til sejr på 1.12,4/1640 auto til 10.000 SEK.