Auktionsheste i Derbyet
Blot seks af de heste, der starter i Dansk Tarok Trav Derby, Broad Bahn Dansk Hoppe Derby samt de to consolationløb blev solgt på auktioner som åringer.
I Dansk Tarok Trav Derby er Snappy Rose – opdrættet af Axel Sømod – og Saxo Holmsminde – opdrættet af Bo Andersen – ene blandt de 12 deltagere om at blive solgt på auktion.
Saxo Holmsminde, der i Devils Lady har samme moder som Neo Holmsminde, kostede 80.000 kroner på Derbyauktionen, mens Snappy Rose fik hammerslag på 41.000 kroner på Kriterie-auktionen.
Også i Derby Consolation er der to auktionsheste, nemlig Slide So Easy –opdrættet af Bo Jondahl, der kostede 110.000 kroner på Derbyauktionen samt Sergio H – opdrættet af Jørgen og Jane Hove, der blev solgt for 28.000 kroner på Kriterie-auktionen.
I Broad Bahn Dansk Hoppe Derby er Solstrålen – opdrættet af Kurt M Hansen – ene om at være solgt på auktion. Den kostede 15.000 kroner på Kriterie-auktionen.
Souris de Vie var fremstillet på Kriterie-auktionen, men blev købt tilbage,
I Hoppe Consolation blev Søs Siem – opdrættet af Hansen og Christiansen – solgt for 17.000 kroner på Kriterie-auktionen, mens Soffi Nock – opdrættet af Dorthe Christensen ApS blev købt tilbage for 95.000 kroner på Derbyauktionen.