Flere kommentarer til Kriterieauktionen
Hvad er en auktion?
Det er et sted hvor køber og sælger føres sammen.
Der er meget snak om priserne, på årets sidste auktion.
Var de gode eller dårlige?
Det afhænger vel af, om man ser det fra køber eller sælgers synspunkt.
Er sådan en auktion så berettiget eller hvad?
Hvad er det negative?
Det er klart at de ”lave” priser, har et negativ signal værdi.
Hvad er det positive?
Det er købers marked. Du kan blive hesteejer til fornuftige priser, set fra købers synspunkt.
Ejerne, der ikke selv kan/vil føre deres heste frem til løb, kommer af med hestene. Det er da bedre end at hestene bliver kørt til ”slagter”. Der er jo stadig chancen for, at få opdrætter præmier og følge hestene i fremtiden.
Jeg var ikke selv tilstede på auktionen, men har igennem flere år, været involveret i auktionen i Skive. Det næste udsagn er ikke baseret på disse auktioner, men kun på et problem, man nogle gange har som opdrætter. Hvad skal man gøre ved de plage, som måske ikke har ”topafstamninger” eller nogen som har nogle ”skavanker”. Der er mange eksempler på gode heste, med en eller flere af disse ”skavanker”.
Det kan være:
– Den har måske ikke helt den størrelse, som man ønsker.
– Den står måske ”fransk på forbenene.
– Den har måske andre eksteriørmæssige problemer.
– Den har måske ”mus”. Selv om dyrlægen skriver, at det nok ikke har påvirkning på fremtidens brug, har det altid en negativ påvirkning af prisen.
Sætter man dem til salg på ”nettet”, er der ikke mange henvendelser. På en auktion derimod, kan det være, at der er en eller anden, der godt vil tage ”chancen” med hesten. Fra Skive auktionen kan nævnes flere, som er blevet en succes, både for opdrætterne og for køberne. Nogle som jeg lige kan huske her er Mancebo, Pikachu C N og Nero Toft. Hvad var der blevet af dem uden auktionen?
Jeg synes helt klart, at der er behov for auktioner over heste, som ikke hører til ”toppen”.
Hvor/hvornår skal den så holdes?
Ikke for tidligt på året. Hestene skal lige have smidt vinterpelsen.
Af danske hesteejere bor i øjeblikket ca. 67 % vest for Storebælt og danske opdrætter bor de ca. 74 %, vest for Storebælt. Så det vil vel være naturligt at holde auktionen, hvor opdrætterne og hesteejerne bor. Jeg ved godt, at der måske ikke kommer mange svenskere.
Den skal holdes på et tidspunkt, hvor ”travfolket” alligevel er samlet. Sammen med en storløbsdag er nok at foretrække.
Hilsen
Jørgen B Pedersen
Jeg kan ikke i forestille mig, at en flytning af auktionen til Copenhagen Cup-weekenden skulle kunne ændre på dette, også selv om der i denne weekenden er mange udenlandske trænere tilstede, men for en udenlandsk toptræner (og det er dem som kommer til CC-weekenden) er en plag efter efter en 5.000 kroners-hingst og 17-årig Shane T Hanover-hoppe, som har seks afkom hvor den bedste har vundet Grand Circle 3-års Consolation og tjent 234.600 kr, IKKE interessant.
Kvaliteten på de udbudte heste var efter min mening ikke til højere priser, og når samtidigt at indtjeningsmuligheder for danskfødte heste ikke er større, så må det ende som det det gjorde i lørdags.
Mit forslag til noget som kunne gøre det mere attraktivt at eje en danskfødt unghest, er at åbne Grand Circle og årgangsløbene på JVB for udenlandskfødte heste også. Dette kunne muligvis føre til flere anmeldelser, hvilket ville generere højere præmiesummer, som igen ville medvirke til at det ville være mere attraktivt at eje en danskfødt unghest.
Jeg ved godt at mit forslag ikke løser de skuffede opdrætteres og resten af dansk travsports problemer. Hvis de skal løses, så skal omsætningen ude på banerne øges. I år har man f.eks. på Lunden kunne opleve det groteske at man har afholdt løbsdage, hvor der blev udbetalt mere i præmier end der blev omsat i totoen.
Hilsen
Sune Soelberg
Tomelilla, Sverige
Læs også:
Opdrætterforeningen: Vi prøver igen
Det er synd for opdrætterne
“Kriterieauktionen en katastrofe!”