Atypisk aften på Åby Travet
Det var bestemt ikke business as usual på Åby Travet torsdag aften, idet ingen danske heste eller kuske formåede at vinde løb. Bedst klarede Aalborg-træneren Anders Pedersen og Halmstadamatøren Søren Boel sig med hver en andenplads.
Flemming Jensen var endda til start med fire heste, men fik bedst en tredjeplads med Race News (Carmody Lobell), mens det blev til en fjerdeplads med Echauffour og en femteplads med Wink Spot. Desuden var Flemming Jensen uplaceret med Mr Arkansas Rose.
Formkusken Anders Pedersen var til start med sejrshesten Twilight Magic (Rydens Ulano), der efter tre sejre måtte se sig slået til en andenplads i 1.16.4a/2140 m – præmie 9.300 SEK.
Søren Boel startede Maison Michel (Olimede – Michelle Simoni) for første gang og parret var tæt på at vinde som outsider til 24 gange pengene. Der manglede dog en halv længde i at vinde.
Miason Michel noteredes for 1.18.1/2140 m og fik 25.000 SEK i præmie.
I dette løb startede Gordon Dahl debutanten Bonheur de France (Oiseau de Feux) med Johnny Takter og den blev nummer fire i 1.18.2 med galop – præmie 12.500 SEK.